Lyt til artiklen:

H.C. Gæmelke er også kontaktet af selskab bag grisedokumentar

00:00
Hastighed: ???x
01:15

Der er en ny dokumentar om dansk griseproduktion under opsejling fra produktionsselskabet Kompagniet, som også står bag dokumentaren "Hvem passer på grisene?".

I den forbindelse er flere producenter blevet kontaktet, og i blandt dem er formand for Landbrug & Fødevarer sektor for gris H.C. Gæmelke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det bekræfter han i et nyhedsbrev. Tidligere på ugen kom det frem, at produktionsselskabet også havde kontaktet formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch, og vist ham billeder fra hans stalde, som var filmet under et indbrud.

Jeppe Bloch udsat for indbrud med TV-optagelser

Se også:

Jeppe Bloch udsat for indbrud med TV-optagelser

Om det skriver Gæmelke:

"Jeg er ærgerlig over det, som Jeppe er blevet udsat for, og jeg synes, at det er voldsomt, hvis man forsvarer ulovlig indtrængen med en samfundsinteresse, når man ikke først har efterspurgt adgang og dialog på lovlig vis."

Selv skriver Gæmelke, at Kompagniet har kontaktet ham senere, end Jeppe Bloch blev kontaktet.

"Og jeg har ikke haft mulighed for at få flere oplysninger, da produktionsselskabet meddeler, at de er gået på ferie", skriver H.C. Gæmelke

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han skriver samtidig, at han synes det er en ærgerlig måde at række ud til griseproducenter på.