Ulovlig fældning af fredskov, opfyldning af vandhuller og ødelægning af klitter skal efterforskes mere og bedre.
Det mener Danmarks Naturfredningsforening, som vil have en særlig efterforskningsenhed til overtrædelser af natur- og miljøloven.
I Danmark har vi reelt aldrig slået ned på natur- og miljøkriminalitet, og i de få sager, hvor der faktisk kommer en konsekvens, så er den ofte meget lille eller ubetydelig. Rammerne for efterforskning skal derfor styrkes, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.
DN foreslår der at oprette et nyt såkaldt "Økokrim" i Danmark - inspireret af Norge - som skal samle politi, miljømyndigheder og faglige eksperter i én enhed, der kan opbygge erfaring og ekspertise og derfor bedre kan efterforske og føre sager om natur- og miljøkriminalitet.
Det skal ifølge foreningen sikre bedre samarbejde og erfaringsopbygning og -udveksling mellem politi, kommuner og miljømyndigheder.
Tilstrækkelig tid og ressourcer til grundig efterforskning og at kommuner får dækket omkostninger ved bistand til politiet
- Når en havørn bliver skudt, eller forurenet jord spredes, kræver det både politiets beføjelser og faglig viden fra miljømyndighederne. I dag falder det ofte mellem to stole. Det kan en Økokrim-enhed løse, siger Maria Reumert Gjerding.
Med strafreformen fra juni 2025 bliver bøderne for naturkriminalitet fordoblet, og fængselsstraf indført i de groveste tilfælde. Men Danmarks Naturfredningsforening understreger, at det kun får reel betydning, hvis politiet samtidig får bedre muligheder for at rejse sager. For eksempel med et Økokrim.
Forureneren skal betale
Foreningen foreslår desuden at styrke princippet om, at forureneren betaler. Ifølge Maria Reumert Gjerding er det nemlig i dag mere et princip end praksis.
- I både EU og Danmark har vi et princip om at forureneren skal betale. Men det klinger hult herhjemme. Se bare på Nordic Waste, hvor det er skatteborgerne, der betalt regningen for oprydningen.
Sagen viser, at reglerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at ansvarlige personer og virksomheder betaler for miljøskader, mener foreningen, som derfor foreslår:
At virksomheder forpligtes til at tegne en ansvarsforsikring, som kan dække oprydningsomkostninger ved skader på natur og miljø
At bestyrelsesmedlemmer i virksomheder kan holdes personligt ansvarlige i sager, hvor overtrædelser sker bevidst eller groft uagtsomt
- Det er i virkeligheden ret simpelt. Vi mener, at hele strukturen fra efterforskning, sanktioner og dermed incitamenter skal skærpes i forhold til natur- og miljøkriminalitet. Og så skal princippet om at forureneren betaler gå fra kun at være et princip til også at være virkelighed, afslutter Maria Reumert Gjerding.
