Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Harvedemo skal nedlægge frøgræsmark på Lerchenborg Gods
FRDK og foreningens medlemmer er som resten af dansk landbrug på vej mod mindre kemi.
Det sker gennem et projekt, som er grundlagt af FRDK i samarbejde med økolog Steen Nørhede. I projektet er der sat flere tiltag i gang, skriver FRDK i anledning af en harvedemo på Lerchenborg Gods.
Dyrkning af polykultur, undersåning af mikrokløver og lignende. Der er også etableret en erfa-gruppe med deltagere fra en række forskellige dyrkningssystemer.
Nu vil FRDK i regi af projektet så undersøge, hvor meget en harve kan i forhold til at nedlægge en græsmark i efteråret uden at bruge glyfosat.
Det er den ultimative opgave, harverne sættes på, da der er tale om en stub efter hundegræs. Den er dog pudset af i 5-8 centimeters højde.
- Det bliver svært, og jeg forventer, at der kommer til at kræve en opfølgning i foråret, siger Niels B. Hansen, der er medlem af erfa-gruppen og formand for FRDKs fagudvalg.
Harvedemoen afholdes fredag den 24. oktober fra klokken 12 til 15 på Lerchenborg Gods.
Der er inviteret en snes harver, og der er stor opbakning til arrangementet. Harverne får cirka 200 meter lange parceller at boltre sig på.
Tager udfordringen op
Selvom det ikke er let, vil FRDK alligevel undersøge, om harvning med nogle af de nyeste harver på markedet er en mulighed for at sænke glyfosat-forbruget.
- Der er mange ting, vi er nødt til at afprøve for at komme videre på den regenerative rejse. Vi har ingen svar endnu på, hvordan vi kan undvære glyfosat, men vi prøver mange ting, og harvedemoen er en af dem. Vi vil gerne se, hvad maskinerne kan, og vi er nødt til at gøre os klar til de udfordringer, der måske venter os, siger Niels B. Hansen.
I de fleste definitioner af regenerativt landbrug er kriterierne minimal jordforstyrrelse såvel kemisk som mekanisk samt jorddække året rundt og sædskifte.
I bund og grund er det elementerne i conservation agriculture, men med det kriterie, at også den kemiske jordforstyrrelse minimeres.
Maksimalt tre centimeter
Det er Lerchenborg Gods, hvor John Haugaard er driftsleder, som lægger jord til harvedemoen. Han driver jorden efter principperne i conservation agriculture og har stillet som krav, at harverne ikke kommer i mere end tre centimeter i dybden.
Jorden er en JB7-jord med muld i de øverste tre til seks centimeter, der er bygget op over de sidste otte år med reduceret jordbearbejdning.
John Haugaard er langt med den minimale mekaniske forstyrrelse af jorden og ønsker ikke at et mindre kemiforbrug skal udløse mere jordbearbejdning på Lerchenborg.
- Men vi skal prøve at finde nye metoder til at sænke vores input, og det endelige mål er at finde ud af, om vi kan dyrke CA uden glyfosat, siger han.
