Lyt til artiklen:

Ny klimaafgift vil påvirke gødningspriserne

00:00
Hastighed: ???x
01:59

Fra den 1. januar 2026 træder EU's Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) i kraft. Det betyder, at import af en række varer, herunder gødningsprodukter, fremover bliver pålagt en stigende CO2-afgift frem mod 2034 ved import til EU.

Ifølge Dakofo vil CBAM få en mærkbar indflydelse på prisen på gødning i Danmark og resten af EU, skriver Dakofo i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi forventer, at gødningsprisen fortsat vil være domineret af prisen på energi, men det er vigtigt, at notere sig, at CBAM vil have en ikke ubetydelig effekt. Det kommer til at betyde en anderledes dynamik på prisudviklingen, end vi har set hidtil. Så hvis man som landmand går og forventer, at energipriserne falder over vinteren og derved også gødningsprisen, skal man være opmærksom på, at de nye regler omkring CBAM fremadrettet også vil have betydning for den endelige gødningspris, siger Emil Dalsgaard Hansen, direktør i Dakofo.

Importerede gødningsprodukter fra lande uden en fastsat CO2-udledningspris vil blive væsentligt dyrere, fordi den fremover skal bære en klimarelateret afgift.

Dakofo: Gammelt klimatal koster dansk planteavl dyrt

Se også:

Dakofo: Gammelt klimatal koster dansk planteavl dyrt

Dermed fjernes en del af det prispres, som udenlandske producenter har lagt på europæiske aktører. Formålet med CBAM er at skabe lige konkurrencevilkår mellem europæiske og udenlandske producenter ved at sikre, at importvarer underlægges en klimabelastningsomkostning, der svarer til de vilkår, som europæiske producenter allerede er underlagt gennem EU's kvotesystem (EU ETS).

CBAM indføres bredt i EU og vil gælde for en række energi- og emissionsintensive produkter, herunder jern og stål, aluminium, cement, elektricitet, brint og gødningsprodukter.

Dermed er CBAM ikke kun relevant for landbruget, men også for byggebranchen, energisektoren og store dele af industrien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For gødningsmarkedet er konsekvenserne særligt tydelige, fordi klimabelastningen i produktionen er høj, og fordi landbruget er afhængigt af stabile inputpriser.