Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Hvordan generationsskifter man bedst?
Før eller siden kommer tiden, hvor stafetten skal gives videre. Et generationsskifte er en naturlig del af ejerskabet af en landejendom, men også en proces, der kan være både kompleks og følelsesladet.
Mange spørgsmål melder sig: Hvordan gribes processen bedst an? Hvad er de juridiske og økonomiske faldgruber? Og hvordan sikrer man, at overdragelsen bliver en tryg og god oplevelse for hele familien?
Agrovi indbyder derfor til en aften med temaet generationsskifte den 4. november, hvor man kan høre mere om de overvejelser, der ligger foran en overdragelse af gården. Ikke mindst i forhold til jura og økonomi, meddeler rådgivningsvirksomheden i en pressemeddelelse.
- Gården er ikke bare et stykke jord og en forretning, men et livsværk, der handler om identitet og stolthed. Det skal vi respektere og værne om, og det skal foregå i et tempo, hvor alle er med, og hvor der er tid til grundige overvejelser, siger Camilla Tankmar, der er ejendomsrådgiver hos Agrovi.
En af de største udfordringer, hun oplever i forbindelse med et generationsskifte, er at bygge bro mellem generationerne og skabe forståelse for hinandens situation. Derfor er det vigtigt at tænke over og tale om, hvordan fremtiden ser ud, fortæller hun.
For at hjælpe jer godt på vej sætter Agrovi på aftenen fokus på, hvordan man planlægger og gennemfører et generationsskifte med succes.
Uden den rette forberedelse risikerer man eksempelvis ikke at få det optimale skattemæssige resultat og ender med, at der ikke er noget tilbage til den part, der sælger.
- Der er mange spørgsmål, og vi kan tale om dem alle i en uformel og hyggelig stemning. Uanset om det handler om familieroller, økonomi eller livsforandringer. Det vigtigste råd er at give sig tid til at undersøge de økonomiske og juridiske muligheder grundigt, siger Camilla Tankmar.





