Lodsejerinddragelse er hovednøglen i en ordentlig omlægning

Lodsejerinddragelse, lodsejerinddragelse og lodsejerinddragelse.

Det er hvad de kommende måneder og år vil kræve af kommunerne, når skitsetegninger for omlægningsplaner skal tryktestes i virkeligheden.

De seneste 9 måneder har 23 lokale treparter arbejdet med modeller og forslag til, hvordan der kan leveres på politikernes krav om næringsstofreduktioner samtidig med, at vi bevarer og udvikler en stærk fødevareproduktion her i Danmark.

Treparterne er helt centrale i det arbejde. Det er dem, der skal bidrage til, at vi har en lokal tilgang, hvor der rent faktisk sker en tæt inddragelse af lodsejerne.

For ingen skal løbes over ende af skemaer og regneark fra København.

Se også:

Debat: Arealomlægning er nøglen til mere frihed og plads til godt landmandskab

I disse uger melder mange af treparterne sig klar med deres bud på potentialer. En foreløbig kulmination på et meget svært projekt, hvor lodsejernes repræsentanter har arbejdet sammen med de lokale kommuner og DN om at lave skitser for, hvordan man kan levere på de krav, som et massivt flertal på Christiansborg kræver af os.

I den kommende tid skal landets lodsejere have især to ting for øje: En meget stor del af treparternes projekter er skitser, der viser, hvor der eventuelt er potentiale for en omlægningsindsats.

Man kan som lodsejer selv bestemme, om man vil gå i dialog med kommunen i forhold til, om potentialet eventuelt kan realiseres og om der er grundlag for at gå skridtet videre med en forundersøgelse.

Hvordan den enkelte lodsejer vil forholde sig til skitsetegningerne, vil naturligvis være individuelt. Nogle vil kunne se en mening i at omlægge lavtliggende jord, fordi dræn stopper til og oversvømmelser er mere reglen end undtagelsen.

Andre vil kunne se gode muligheder i at plante skov, så der kommer mere sammenhængende skovarealer på bedriften og endeligt vil nogen takke helt nej, fordi det foreslåede projekt ikke giver mening for dem.

Hvis en lodsejer siger nej til et projekt, skal det selvfølgelig respekteres. Og hvis et skitseprojekt dermed ikke kan blive til noget, kan det udgå af omlægningsplanen igen.

Se også:

L&F: Retentionskort er et støtteværktøj og ikke en facitliste

Men det vil betyde, at den lokale trepart skal finde alternative arealer i dens geografiske område eller oplandet vil blive hårdere ramt af den regulering, som regeringen er på vej til at beslutte.

Lokale tilgange vil være forskellige, men respekten for privat ejendomsret skal respekteres.

Den lokale tilgang betyder også, at der vil være forskellige måder hvorpå kommunerne handler og rækker ud. Men lad det være sagt meget klart: Den private ejendomsret, kan der ikke skrues på. Det skal vi holde fast i og holde alle andre parter oppe på.

Jorden er lodsejerens og det er hans eller hendes ret at råde over den.

Landbrug & Fødevarer står sammen med foreningerne vagt om, at de kommende forhandlinger og processer foregår ordentligt og med fuld lodsejerinddragelse, kompensation og forudsigelighed.