Lyt til artiklen:

Ny salgsansvarlig trives på gårdene

00:00
Hastighed: ???x
03:06

For 38-årige Morten Jakobsen, der netop er begyndt som salgsansvarlig i Danmark for Landmeco, har landbrug altid været en naturlig del af hverdagen.

Han er født og opvokset i Nordjylland og bor i dag i Thise ved Brønderslev. Fra barnsben har han haft sin gang på landet, hvor forældrene driver planteavl, og det har givet ham en solid forståelse for landmandslivet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har altid haft det godt med at være ude på gårdene. Det er der, jeg trives, siger Morten Jakobsen i en pressemeddelelse.

Baggrund i vvs og energi

Han er uddannet vvs- og energispecialist, og siden 2003 har han dækket hele Danmark med vvs-løsninger - til såvel private boliger som landbrug.

- Jeg har primært arbejdet med landbrugssektoren, og det gælder både kvæg, svin og kyllinger. Mine opgaver har blandt andet været varmeinstallationer og vandinstallationer, etablering af rumvarme og gulvvarme, samt medicin- og vandanlæg - alt, hvad der skal til for, at stalden fungerer optimalt, forklarer han.

Den erfaring betyder, at han kender til landmændenes hverdag indefra og samtidig har et godt kendskab til de praktiske udfordringer, en landmand kan stå overfor.

Fjerkræbranchen: Forbrugerne efterspørger kød fra langsomt voksende kyllinger

Se også:

Fjerkræbranchen: Forbrugerne efterspørger kød fra langsomt voksende kyllinger

Nyt kapitel

Efter mange år i vvs-branchen følte Morten Jakobsen, at det var tid til at prøve noget nyt. Valget faldt på Landmeco, hvor han altså nu står med ansvaret for salg til danske landmænd, der arbejder med eksempelvis slagtekyllinger og ægproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg ville tage springet, mens jeg stadig havde energi og lyst, for når jeg bliver 70 år, er det nok for sent at kaste sig ud et nyt eventyr på arbejdsmarkedet. Samtidig vil jeg sige, at selvom Landmeco og kyllinger er nyt for mig, handler det i bund og grund om den kundekontakt med landmanden, som jeg har haft i mange år, og som jeg stadig finder stor glæde i at hjælpe med at finde de rigtige løsninger, siger han.

Hans ønske om at skifte retning går godt i tråd med Landmecos ambition om at øge fokus på det danske marked. Virksomheden kommer af det danske og finder det naturligt at holde fast i den stærke position på det danske marked.

Siden den første arbejdsdag i august har han allerede været med på kundebesøg, regnet på tilbud, arbejdet på lageret, fulgt erfarne montører ud i staldene og ikke mindst fået en grundig uddannelse indenfor inventaret.

Alt sammen for at for at lære både kollegaer, branchen og ikke mindst produkterne at kende.

- Kollegaerne har taget rigtig godt imod mig. Ingen spørgsmål er for dumme, og de har sat mig godt ind i det hele. Jeg har også været med på messe i Frankrig og deltaget i workshops om kyllingehuse, så alt i alt har det været superlærerigt, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skiold Landmeco mere end fordobler resultatet

Se også:

Skiold Landmeco mere end fordobler resultatet

Et job med fleksibilitet

Morten Jakobsen beskriver sin nye stilling som et hybridjob, der bliver en kombination af at starte ud hjemmefra i det nordjyske og nogle dage på kontoret i Ølgod.

- Jeg havde været lidt nervøs for, om det ville være en stor omvæltning at slippe det, jeg har lavet i 23 år, men jeg har ikke fortrudt det et sekund. Med den opbakning, jeg allerede har fået, og samtidig skal arbejde sammen med en lang række kompetente kollegaer med mange års erfaring fra den her branche, ser jeg frem til at komme ud over stepperne. Jeg føler mig godt klædt på og glæder mig til at få min gang ude på gårdene og hjælpe landmændene, siger han.