Hvordan passer man bedst på sin hund i områder, hvor der er risiko for at møde en ulv? Hvilke gode råd kan holde ulven væk fra ens hus eller sommerhus? Hvornår er en ulv en problemulv, og hvad skal man gøre, hvis man ser en ulv med unormal adfærd?

Det er den slags spørgsmål, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs kontorchef for ulveforvaltningen vil komme ind på i den kommende informationsindsats om ulve, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Borgermødet og webinaret skal klæde borgerne på med de bedst tilgængelige råd til, hvad man kan gøre, når der er ulve i ens område. Der er et grundlæggende behov for viden og for at forstå, hvad ulvens genkomst i den danske natur betyder i dagligdagen. Det behov bidrager vi meget gerne til at opfylde, siger kontorchef Jens Skovager Østergaard fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

På møderne vil styrelsen også fortælle om den generelle ulveforvaltning i Danmark, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Borgermødet afholdes i første uge af november ved Skjern i Vestjylland. Nærmere information om tid og sted vil blive offentliggjort på styrelsens hjemmeside, sgav.dk.

Jeppe Bruus vil kende det præcise antal ulve i landet
Se også:

Jeppe Bruus vil kende det præcise antal ulve i landet

Foldere om ulve

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udgivet i alt tre foldere med gode råd til, hvordan man skal forholde sig i områder med ulve

En af folderne giver gode råd til hundeejere og jægere, som bor i eller færdes med hunde i områder med ulve. En anden folder giver mere generelle råd til naturgæster, som færdes i naturområder, hvor der kan være ulve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tredje handler om, hvad man skal gøre for at forebygge besøg af ulve ved helårshuse og i sommerhusområder.

Styrket information til borgere i områder med ulve er en del af ulvehandlingsplanen fra Ministeriet for Grøn Trepart.

To landmænd har fået tilladelse til at skyde ulven
Se også:

To landmænd har fået tilladelse til at skyde ulven