Lyt til artiklen:

Debat: Arealomlægning er nøglen til mere frihed og plads til godt landmandskab

00:00
Hastighed: ???x
03:16

Som landmand bliver jeg glad, når jeg ser en nytilsået mark. Det er et tegn på, at endnu en sæson er skudt i gang, at spirerne snart vil komme op og til sidst kulminere i en god høst.

Men omverdenen ser ikke nødvendigvis et opdyrket landskab, på samme måde, som vi knap 6.000 fuldtidslandmænd gør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der stilles mange krav til os. Også for mange krav og vi påpeger de mest absurde: Eksempelvis fire procents brak, urealistiske vandplaner, datotyranni, unødvendigt bureaukrati og manglende miljøtilladelser til at udvikle og udvide produktionen.

Den salgs forhindringer for fødevareproduktionen må vi sammen argumentere imod. Det betyder ikke, at vi er imod forandringer i erhvervet, for vi har altid forandret os. Men absurde og unødvendige regler bliver vi aldrig overbevist om.

Grøn trepart er vores vej til at bidrage til både fødevareproduktion og omlægning

Lige nu sender mange af de 23 lokale treparter potentialeplaner ind til landets kommuner.

Det er skitser, som anviser en potentiel vej til at omlægge jord, så udledningen af næringsstoffer reduceres uden at landbruget må lukke.

Jeg kan ikke understrege nok, at frivillighed er helt central i den proces, som nu kommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har været op til den enkelte lokale trepart at beslutte, hvornår og hvordan man har inddraget og informeret de lodsejere, som kan blive berørt af planerne.

Derfor vil man som lodsejer opleve forskellige processer mellem både trepart og kommuner. Men uanset processen, så er det frivilligt for den enkelte lodsejer om han eller hun ønsker at indgå i et omlægningsprojekt.

Græs spøger i kulissen som virkemiddel i treparten

Se også:

Græs spøger i kulissen som virkemiddel i treparten

Selvfølgelig - for vi skal stå vagt om den private ejendomsret.

De potentialeplaner, som vedtages i de lokale treparter, er en oversigt over aktuelle og potentielle projekter på konkrete arealer i en lokal treparts geografiske område. Planen kan bestå af forskellige typer af projekter, hvor nogen kan være længere i processen end andre.

En stor del af de indtegnede projekter vil være såkaldte skitseprojekter, som vil være medtaget i planen fordi den lokale trepart vurderer, at arealet har et potentiale i forhold til målsætningerne som samfundet efterspørger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et skitseprojekt er netop en skitse

Selvom et skitseprojekt fremgår af potentialeplanen, er det ikke bindende for hverken lodsejere eller kommune, men skal forstås som et potentielt arealomlægningsprojekt, der kan undersøges nærmere i tæt dialog med de enkelte lodsejere, når omlægningsplanen skal realiseres.

Hvis et skitseprojekt ikke kan blive til noget, udgår det som et potentielt projekt.

Arealvurdering gav Nis Kristian Hjort nye perspektiver på sin jord

Se også:

Arealvurdering gav Nis Kristian Hjort nye perspektiver på sin jord

Treparten er vores vej til at præge de politiske beslutninger

Trepartsaftalen er landbrugets vej til at bidrage og præge den omlægning, som et massivt politisk flertal har vedtaget på Christiansborg.

Vi har taget ansvar og vist vilje til at indgå i dialog og nu er det op til den enkelte, om dialogen skal omsættes til handling. For rigtig mange vil det give god mening og for erhvervet som helhed vil det være en stor gevinst, at vi kan lave omlægningsprojekter på en begrænset mængde jord for så til gengæld at slippe for hård regulering på de resterende jorde.

Det gode landmandskab har i mange år haft trange kår. Nu har vi en vej til, hvordan vi bedre kan få det tilbage i centrum for vores fødevareproduktion.