Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Flemming sælger gården efter 30 år som svineproducent
Svineproduktionsejendom Egebjerg, som ligger ved Skibby i Nordsjælland, skal have nye ejere. I mange år har gården været drevet med Flemming Risbjerg i spidsen.
Han har været leverandør af smågrise, men nu har han besluttet sig for, at der skal ske noget nyt. Derfor er svineproduktionen, der indeholder to landejendomme, Egebjerg og Politigården, sat til salg til en udbudspris på 40,5 millioner kroner.
- Jeg har drevet svineproduktion på Egebjerg i 30 år og min dåbsattest siger 57 år, men jeg er entreprenør-typen, så jeg kan mærke, at hvis jeg skal nå at prøve noget andet i mit arbejdsliv, så er det ved at være tid. Derfor håber jeg, at der kommer nye kræfter ind med fornyet energi, som har mod på at overtage en moderne og velholdt svineproduktion, siger han i en pressemeddelelse fra EDC Landbrug Poul Erik Bech, der skal stå for salget.

I 2021 blev mere end halvdelen af staldene sat i stand, og Flemming Risbjerg fortæller, at han generelt har været utrolig påpasselig og gjort meget for, at det ser ordentligt ud.
- Det giver en kommende ejere mulighed for at overtage en velholdt og driftig svineproduktion med 1.400 søer, der er nem at gå til. Der er 400 meter til nærmeste nabo og otte kilometer til nærmeste svineproduktion, så der er bestemt også mulighed for at udvide produktionen, uden at man skal bekymre sig om naboer eller smitte, siger Flemming Risbjerg.
Jorden til planteproduktion er bortforpagtet, men indgår i handlen.

Landbrugsejendomme i høj kurs
Det er Frank Poll, der er landbrugschef hos EDC Landbrug Poul Erik Bech, der skal formidle salget af svineejendom.
- Vi oplever stor interesse og efterspørgsel på særligt velholdte og driftssikre landbrugsejendomme og generelt et marked med mange interesserede og købeklare kunder. Vi er i hvert fald i dialog med mange og har mange kunder i vores køberkartotek. Det spiller også positivt ind, at svinenoteringerne i øjeblikket er gode og bytteforholdet er rigtig godt og strukturudviklingen gør, at mange ønsker at udvide deres produktion, siger Frank Poll.

