Dyrenes Beskyttelse har fulgt efter en dansk svinetransport fra Danmark til Italien. Undervejs har organisationen filmet, og sammen med aktindsigter hos Fødevarestyrelsen mener Dyrenes Beskyttelse at have dokumenteret fusk med dokumenter til Fødevarestyrelsen, som fører til, at grise kan sendes på længere transporter end tilladt.
Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.
- Alt tyder på et systematisk svindelnummer, hvor danske svineeksportører giver forkerte oplysninger og dermed vildleder myndighederne. Det er svært at se, at formålet skulle være andet end at omgå de regler, der skal beskytte grisene på de lange dyretransporter, siger Ditte Erichsen, dyrlæge og ekspert i dyretransporter i Dyrenes Beskyttelse.
I og med grise er næsten uden svedkirtler, påpeger Dyrenes Beskyttelse, at de er ekstra sårbare overfor varme, og at det derfor kan have store dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, når transporter er længere end tilladt.
- Eksportørernes vildledning af myndighederne kommer meget hurtigt til at ske på bekostning af grisene, siger Ditte Erichsen.
Fulgte efter transport
For at dokumentere vildledningen fulgte Dyrenes Beskyttelse i august en lastbil med 500 grise ombord, der ifølge den officielle køreplan skulle til Sydtyrol i Italien.
- Vi havde en begrundet mistanke om, at grisene i virkeligheden hurtigt skulle videre til en fjernere og varmere destination, end Fødevarestyrelsen ville have godkendt. Og mistanken holdt stik, siger Ditte Erichsen.
Grisene viste sig kun at få et kortere hold i det køligere klima i Tyrol. Herefter blev de læsset på den samme lastbil og fortsatte i yderligere ni timer på tværs af Italien.
På denne del af turen var udetemperaturen ifølge organisationen nærmest uden undtagelse over 30 grader, og var dermed markant varmere, end loven tillader.
Samtidig endte grisene med at være på farten i 11 timer mere end de tilladte 24 timer, før de ankom til deres reelle slutdestination syd for Torino.
Mellemstationer udnyttes
Alle dyretransporter fra Danmark over otte timer forhåndsgodkendes af Fødevarestyrelsen. Men når svineeksportører angiver et såkaldt samlested som det i Sydtyrol som bestemmelsessted, kan styrelsen ikke kontrollere, om grisene bagefter transporteres videre på ulovligt lange eller varme ture.
Et samlested kan aldrig være grisenes reelle destination, da det blot er et sted, hvor dyrene omlæsses og køres videre fra. Loven kræver, at grisene får en pause på samlestedet på mindst 48 timer, før de sendes videre. Ellers kan det ikke lovligt opgives som bestemmelsessted.
Grisene, som Dyrenes Beskyttelse fulgte efter, opholdt sig kun i det mindre staldanlæg i Sydtyrol i ni timer, mens chaufførerne holdt deres lovpligtige hviletidspause. Herefter blev grisene kørt videre i den samme lastvogn.
Og ifølge Dyrenes Beskyttelse, er denne transport ikke et enkeltstående tilfælde.
Mange transporter til Sydtyrol
Aktindsigter viser, at Fødevarestyrelsen godkender uforholdsmæssigt mange svinetransporter med den sydtyrolske stald som bestemmelsessted.
Allerede i dagene efter grisetransporten forlod Skærbæk med dyreværnsorganisationen i hælene, kørte flere svinetransporter afsted mod samme destination. Med sig havde de tilsammen markant flere grise, end stedet overhovedet er godkendt til at håndtere, hvis grisene skal have 48 timers pause. Og det forekommer ofte, viser data fra styrelsen.
- Det er ret åbenlyst, at så mange grise ikke kan være på samlestedet, hvis reglerne skal overholdes. Det er besynderligt og bekymrende, at Fødevarestyrelsen ikke undrer sig over, hvorfor mange danske grise sendes til en lille stald i Sydtyrols bjerge, siger Ditte Erichsen.
- Fødevarestyrelsen må efter denne afsløring stramme voldsomt op på kontrolproceduren for de transporter, hvor eksportøren sender grise til et samlested. Og politisk bør regeringen bruge formandskabet i EU til at få indført et totalt forbud mod brugen af samlesteder som bestemmelsessted, præcis som EU-kommissionen har foreslået, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
