Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ukrudts-laser kommer på opgave i frøgræsmarken
Seges Innovation inviterer til markdemo ved Søften 8. oktober 2025. Her vil hovedattraktionen være den tyske ukrudtslaser fra firmaet Photoheyler, som Brancheudvalget for Frø har sørget for kunne deltage.
Der vil også være en masse andet at se på. Producenter og forhandlere af radrensere, spotsprøjter og andre løsninger, som kan fjerne eller medvirke til at fjerne ukrudtet i eller mellem afgrøderækkerne, er med på demodagen.

Her er listen over firmaer og produkter, du har mulighed for at opleve.
- Photoheyler, som præsenterer deres ukrudtslaser samt spotsprøjte.
- Yding Smedie & Maskiner A/S som vil præsentere maskinen fra FarmDroid samt radrenser med mere.
- AG Precision ApS som præsenterer ARA præcisionssprøjten
- Andela som præsenterer deres elektriske ukrudtsbekæmpelse.
- Danish Agro som præsenterer AgXeed med en Bednar tremeter Fenix-harve.
Der vil blive udsået spinat, græsfrø og raps i demomarken, så deltagere har mulighed for at præsentere maskinernes egenskaber i marken. Metoder der fjerner ukrudtet i selve afgrøderækken, vil have første prioritet til demomarken, som er på godt og vel tre hektar.
Lokationen er valgt ud fra, at Balle Agro har mulighed for at flytte en god del af udstillerne under tag, hvis det bliver nødvendigt. Der vil også i en vis udstrækning være mulighed for at rykke både folk og maskiner indendørs, hvis efterårsvejret ikke viser sig fra dets milde side.
Arrangementet begynder kl. 10, tilmelding er ikke nødvendig, og det er gratis at deltage.


