På den 16 hektar store, grønne vinmark med let skrånende, sydvendt udsigt til det skinnende blå vand i Ulvsund, har Kalum Winery til denne sæson investeret i en ny robot, der indtil nu kun har været at finde på de store franske vingårde.
Ambitionerne er da også store på den relativt nye, danske vingård, der for syv år siden blev grundlagt på Møn, hvor solen skinner lidt mere end andre dejlige steder i Danmark.





