Abonnementsartikel
Finansloven for budgetåret 2009 varsler reduktion af de mange erhvervsstøtteordninger. Det er en skam, mener Landbrugsraadet.
For Landbrugsraadet er der god mening i at se kritisk på de direkte støtteordninger, der ikke virker. Men vicedirektør Claus Søgaard-Richter advarer mod at tro, at man uden omkostninger kan skære hårdt i eksempelvis Innovationsloven:
- Takket være sin erhvervsnære tilgang og fleksible indretning er Innovationsloven det måske mest succesfulde innovationspolitiske redskab, det offentlige endnu har udviklet.
- Ordningen fungerer langt bedre end for eksempel de stærkt bureaukratiske og bøvlede ordninger under de regionale vækstfora, påpeger Claus Søgaard-Richter i den seneste udgave af FoodCulture.
Sats på produktudvikling
Jordbrugs- og fødevaresektoren har på grund af sin struktur med mange små virksomheder og manglende finansieringsmuligheder traditionelt ligget for lavt på innovation.
- Det betyder, at der er brug for alle tiltag, der kan stimulere udvikling i den retning. Vi skal holde fornyelsesprocessen i gang og satse på den kontinuerlige produktudvikling, for det er her, Danmark har en særlig styrke.
- Med forskning, udvikling og produktion tæt på hinanden kan vi hurtigt teste de nye ideer, som der heldigvis er masser af i erhvervet, fastslår Claus Søgaard-Richter.
Hans synspunkter understøttes af tal, der viser, at fødevareerhvervet har et højt antal iværksættere.
I 2004 startede 357 personer egen virksomhed inden for sektoren. Det er markant flere end i industrisektoren og bygge- og anlægssektoren.
Ifølge Claus Søgaard-Richter kan det næste innovationsgennembrud og eksporteventyr allerede ses i horisonten.
- Det bliver inden for produktion af energi på bioaffald. Her har vi et område, hvor vi allerede er langt fremme i udviklingen, men hvor høje afgifter og manglende satsninger fra staten er med til at holde innovationen tilbage. Det skal der gøres mere ved, mener Claus Søgaard-Richter.
