Lyt til artiklen:

Hans Erik har serviceret vestjyske landmænd i et halvt århundrede

00:00
Hastighed: ???x
02:24

Det hører sig til blandt sjældenhederne i dag, at man dedikerer hele sit arbejdsliv til én arbejdsplads. Men det er netop hvad Hans Erik Bjerg har gjort.

I 50 år har salgsassistenten haft sin daglige gang hos Vestjyllands Andel, derfor har han modtaget Den Kongelige Belønningsmedalje, skriver Vestjyllands Andel i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg er naturligvis stolt over at modtage medaljen. I og med at jeg ikke kender andre, der har prøvet den slags, må det jo også være noget specielt. Men derudover tænker jeg ikke så meget over det. Jeg nyder bare at gå på arbejde, nyder det gode kollegaskab og nyder det daglige samarbejde med landmændene, siger Hans Erik Bjerg.

Han fik medaljen overrakt i Vestjyllands Andels afdeling i Ringkøbing, hvor administrerende direktør Steen Bitsch stod for overrækkelsen. Efterfølgende blev der skålet i champagne og holdt taler.

50 års jubilæum udløser kongelig hæder

Se også:

50 års jubilæum udløser kongelig hæder

Hans Erik Bjergs lange karriere begyndte den 1. august 1975 hos Vestkystens Korn i Bramming, og efter flere grovvarefusioner er han still going strong på Vestjyllands Andels afdeling i Ringkøbing.

Her har han qua sin store faglighed, loyalitet og solide kundepleje sat et markant aftryk hos lokalområdets landmænd.

rich-media-4
Administrerende direktør Steen Bitsch overrakte medaljen. Foto: Vestjyllands Andel.

Noget ganske særligt

Mens hovedpersonen selv betragter medaljemodtagelsen med vestjysk beskedenhed, sætter HR-chef Helle Juel nogle flere superlativer på Hans Erik Bjergs usædvanlige bedrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt andet fortæller hun, at den erfarne VA-medarbejder fremstår som et forbillede for hele organisationen.

- At have en medarbejder, der kan fejre 50 års jubilæum i samme virksomhed, er noget ganske særligt. Hans Erik er en uvurderlig del af vores fælles historie og har med sin arbejdsomhed, sit engagement og sit gode humør været en inspiration for både kolleger og ledelse. Han er et forbillede, og derfor er vi også glade for, at Erhvervsministeriets departement til Kongehuset har behandlet vores indstilling til belønningsmedaljen positivt, siger hun.

Bygningskonsulent hædret med sjælden medalje

Se også:

Bygningskonsulent hædret med sjælden medalje

Samtidig peger Helle Juel på, at Hans Erik Bjerg er billedet på en stærk tradition i Vestjyllands Andel.

- Vi er stolte af, at mange medarbejdere bliver hos os gennem hele deres arbejdsliv. Hans Erik er et enestående eksempel, men han er langt fra den eneste, der har haft et langt og trofast virke hos os. Det vidner om, at Vestjyllands Andel er en arbejdsplads, hvor medarbejderne føler en stærk tilknytning, og hvor fællesskabet og værdierne bærer kulturen videre.

rich-media-7
Medaljen tildeles for en fortjenstfuld indsats efter 50 års uafbrudt ansættelse i samme virksomhed. Foto: Vestjyllands Andel.