Miljøstyrelsen har besluttet at trække godkendelsen til aktivstofferne diflufenican, tau-flavulinat og flonicamid. Alle vigtige hjælpestoffer i den danske frøproduktion af både græs-, kløver- og havefrø.
Udfasning vil, uden reelle alternativer, simpelthen betyde enden på visse frøproduktioner, lyder den dystre melding fra Brancheudvalget for Frø, Danish Seed Council.
Brancheudvalget for Frøs formandskab, Jørn Lund Kristensen og Troels Prior Larsen, råber vagt i gevær over den konkrete trussel mod den danske frøavl, som udfasningen vil betyde.
- Vi har ikke brugbare alternativer til at sikre den nødvendige kvalitet i vigtige græsfrøafgrøder, hvor vi især kommer til at mangle DFF i frøgræssædskifter, siger Jørn Lund Kristensen, der frygter for at nogle frøarter vil udflages.
- Frøavlerne vil mangle nødvendige hjælpestoffer både for ukrudt, sygdomme og skadedyr. Det betyder at risikoen som frøavler bliver så stor, at jeg, som alle frøavlere, er nødt til at afveje risikoen ved frøproduktionen - især havefrø som spinat og korsblomstrede arter, kan hurtigt blive fortid. Vores konkurrent er jo ikke naboen, men derimod frøavleren i et andet land, hvor de har langt flere kemiske hjælpemidler og færre begrænsninger, som vi skal konkurrere med på kvalitet og udbytte, siger Troels Prior Larsen.
Færre pesticider
De to formænd peger desuden på, at frøbranchen i årevis har arbejdet for at blive mindre afhængige af pesticider.
- Det har vi lykkedes med i et fornuftigt omfang gennem en række GUDP- projekter og sektorens egen Frøafgiftsfonden. Men med den situation vi nu står i, hvor vi - foruden de nævnte midler - er risiko for at miste Kerb, samt har mistet blandt andet Reglone, Asulox og snart Mospilan, ser det svært ud, siger formændene.
- I frøbranchen arbejder vi på præcisionsløsninger, hvor vi kan nøjes med at anvende ned til 10 procent af normalt forbrug på en frømark. Vi har behov for midler i det lille omfang, da vi ikke har andre løsninger klar som for eksempel laser eller strøm, til ukrudtsbekæmpelse, siger de.
Planteforædlingsteknikker
I følge brancheforeningen kan nye planteforædlingsteknikker hjælpe i for hold bekæmpelse af til svampesygdomme.
- Men det er tidligst en løsning om 8-10 år, hvis NGT-lovgivningen vedtages nu, men NGT kan ikke løse alle udfordringerne. Til bekæmpelse af skadedyr har vi ikke reelle alternativer. Insektangreb kan i korsblomstrede frøafgrøder fjerne udbyttet helt. Så det hele ser meget alvorligt ud, lyder meldingen fra brancheforeningen under L&F.
- Vi er klar til at finde løsninger, hvor kemiforbruget er helt i bund - eller på et tidspunkt helt uden - men det kræver finansielle kræfter og tid, som vi ikke har med den nye udmelding fra Miljøstyrelsen. Og vi skal også overleve i en mellemperiode, så vi ikke ender i en irreversibel situation, hvor vores verdensførende frøproduktion af græs- og havefrø falder fra hinanden, siger Jørn Lund Kristensen og Troels Prior Larsen, formandsskabet i Brancheudvalget for Frø.
