Nu nærmer tiden sig hastigt, hvor de økologiske køer bindes ud - til stor glæde og begejstring for de mange danskere, der den dag bevæger sig væk fra byen og ud for at se, hvor mælken kommer fra. Det er lykkes de økologiske mælkeproducenter og deres organisation at få dansende køer på græs til at blive billedet af økologi. Det sker med stor hjælp fra de konventionelle producenter, som ved deres nærmest konsekvente tilbageholdenhed overfor afgræsning styrker billedet af netop dette.
Spørgsmålet er så, om det er en saglig beslutning, man tager, når afgræsning vælges fra, eller om det i højere grad er et fravalg af det ukendte, som måske bygger på en række fordomme, mere end det bygger på reelle faglige begrundelser. Ekstra arbejdsbyrde og nedgang i ydelsen står forrest i rækken af argumenterne imod. Men er det faktuelt korrekt? Seges præsenterede på kvægkongressen et studie fra 2010, som viste, at der i projektets 54 besætninger ikke kunne påvises en højere arbejdsbyrde. Arbejdet flyttes fra stald til mark, og produktionen flyttes væk fra dens sikre rammer, hvor dagene kører efter et fast skema og ud i Guds fri natur, hvor det er driftsledelse frem for rutinepræget arbejde, der bliver behov for.
Et andet meget brugt argument er den ydelsesnedgang, som mange ser, når de lukker deres køer på græs. Det er et faktuelt argument, hvis vi tager de produktions-snobbede briller på, og alene kigger på mængden af mælk - uden at se på totaløkonomien. Holder vi de sparede omkostninger til maskinstationen, som kommer når køerne i sommerperioden selv henter foderet hjem, op imod den mulige ydelsesnedgang, så er det svært at fastholde argumentet. Her taler vi så slet ikke om den mulige forbedrede sundhed, som stort set alt forskning peger på.
Særligt i denne tid med lav mælkepris - og hvor selv små besparelser har betydning - er det en gåde for mig, at så få konventionelle producenter binder deres køer ud. Tilbage står alene argumentet om logistik og arrondering, som i enkelte tilfælde kan drille, men også her savner argumentet reelt underbygning, og flere peger på, at det kun i ganske få tilfælde kan bruges som begrundelse for ikke at benytte afgræsning.
Tilbage står jeg med den fornemmelse, at det mere er et spørgsmål om "plejer" og "plejer ikke", end det reelt er en produktionsøkonomisk overvejelse. Derfor må min opfordring være, at man tager sine skyklapper af, og laver et reelt beslutningsgrundlag, som bygger på egne tal fakta frem for fordomme. ?
