De danske planteavlere bliver meget hårdt ramt, fordi en række pesticider mister deres godkendelse i Danmark, fordi de kan nedbrydes til TFA.

- Vi har sikret en tæt dialog med myndighederne om alternativer, men bekymringen for planteproducenternes fremtid varer ved længe endnu, siger Torben Hansen, formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at Landbrug & Fødevarer, Planteavl fra første dag og gennem hele forløbet har gjort opmærksom på, at der ikke er alternativer til hovedparten af de produkter, som Miljøstyrelsen udfaser.

Pesticidforbud deler vandene: Her står de enkelte landbrugsorganisationer
Se også:

Pesticidforbud deler vandene: Her står de enkelte landbrugsorganisationer

- Udfasningen får voldsomme både dyrkningsmæssige og økonomiske konsekvenser for en stor del af planteproducenterne, og derfor har vi arbejdet intenst med sagen i L&F. Vi står reelt i en situation, hvor vi er i fare for at miste en række meget betydelige produktionsmuligheder specielt indenfor havefrø, markfrø, raps og kartofler. Det arbejde giver vi nu indblik i, så enhver kan se, hvordan vi har kæmpet for, at beslutningen hos Miljøstyrelsen er taget på det mest oplyste grundlag overhovedet, siger Torben Hansen til Maskinbladet.

Han henviser til, at Landbrug & Fødevarer har fået lavet konsekvensberegninger hos Seges Innovation for både de driftsmæssige og de økonomiske konsekvenser for planteproducenterne. Det er det arbejde, som nu bliver nu lagt frem. L&F har også fået lavet en række faglige kommenteringer hos Seges Innovation af den faglige rådgivning, som myndighederne har fået med henblik på at træffe beslutning om afviklingsfrister.

Katastrofal situation

- Det er efter min opfattelse uangribelig faglighed, vi har leveret. Desværre står vi nu i en situation, hvor en række helt afgørende midler ikke bliver tilgængelige i fremtiden. Jeg savner alternativer, for ellers står vi i en katastrofal situation fra 2027, siger Torben Hansen.

Bekæmpelse af kartoffelskimmel kræver fælles brancheindsats og nye teknologier
Se også:

Bekæmpelse af kartoffelskimmel kræver fælles brancheindsats og nye teknologier

- Som landmand tænker jeg jo på, at TFA også kommer fra mange andre steder, og derfor efterlyser jeg, at samfundet også går efter de øvrige kilder til TFA, siger Torben Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi får smidt en voldsom presbold, mens myndighederne fortsat overvejer, om der skal handles i forhold til andre TFA, tilføje han.

Taskforce

Landbrug & Fødevarer har ifølge Torben Hansen spillet afgørende og ny viden ind på bordet gennem flere år og arbejdet intensivt for at sikre planteproducenterne det bedste udfald.

- Vi har i hele processen ageret dybt professionelt og virkelig arbejdet sagligt med sagen. Det anerkender man også fra myndighedernes side, da man nu som noget helt nyt indgår en tæt dialog, hvor erhvervet er med. Helt konkret nedsætter myndighederne taskforces, der skal finde alternativer i samarbejde med en række repræsentanter fra erhvervet. Det er uden fortilfælde at arbejde sådan, siger Torben Hasen.

Pesticidforbud uden jordforbindelse
Se også:

Pesticidforbud uden jordforbindelse

Han mener således, at opgaven er klar:

- Der skal findes løsninger, så vi netop ikke efterlades uden alternativer. Vi presser på, indtil alternativerne er fundet og i hus. Det bliver langt fra nemt, men der er en vej frem, mener Torben Hansen, som dog gerne have set, at endnu flere landbrugsstemmer var repræsenteret i taskforcen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alternativer skal findes

- I de to taskforces er de relevante myndigheder samlet med repræsentanter fra erhvervet, som har en dyb faglig viden og forståelse for landbruget. Opgaven er at finde løsninger, som den enkelte landmand kan bruge i det daglige arbejde. Ingen skal være i tvivl om, at vi kommer til at arbejde intenst i taskforcen og hele tiden vil holde myndighederne oppe på, at de skal finde de gode løsninger og alternativer, siger Torben Hansen.

Vagn Lundsteen: Nye pesticidforbud kan føre til milliardtab og øget kemiresistens
Se også:

Vagn Lundsteen: Nye pesticidforbud kan føre til milliardtab og øget kemiresistens

Han ser det også som en anerkendelse, at myndighederne i forbindelse med fastsættelse af afviklingsfrister har anerkendt, at der for flere af midlerne ikke findes alternativer.

- Det er også derfor, at flere af de væsentlige pesticidprodukter kan anvendes til og med vækstsæson 2026, siger han.