I USA står den føderale regering allerede til at bruge over 40 milliarder dollars, knapt 254 milliarder kroner, i støtte til landbruget. Det er det næsthøjeste beløb siden 1933, men økonomien er fortsat presset, skriver Reuters

Præsident Donald Trumps toldkrige sammen med lave afgrødepriser som følge af en god global høst presser nemlig landmændenes økonomi. Det sætter de lokale republikanske politikere i en kattepine, da de skal vælge mellem deres vælgere eller støtten til præsidentens linje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har mistet markeder, som landmænd har arbejdet for at udvikle i årtier, og præsidenten fortsætter sine handelskrige, siger Angie Craig, der er demokrat og sidder i landbrugskomitéen i repræsentanternes hus.

Store omvæltninger præger den europæiske svineproduktion
Se også:

Store omvæltninger præger den europæiske svineproduktion

Under Donald Trumps første præsidentperiode blev der udbetalt 23 milliarder dollars til landmændene, for at afbøde konsekvenserne af en handelskrig med Kina. Det beløb skal dog være større i denne omgang, peger flere politikere på.

Amerikanske landmænds bundlinjer står ifølge Food and Agricultural Policy Research Institute ved University of Missouri til at falde med mere end 30 milliarder dollars i 2026, på grund af faldende støtte og lave afgrødepriser.