Lyt til artiklen:

Agillix med ny handelserfagruppe i Himmerland

00:00
Hastighed: ???x
01:56

Sjældent er der sket så meget på så kort tid, der kan få indflydelse på din forretning. Sådan indleder Agillix og AgroMarkets deres invitation til landmænd, der ønsker en bedre indsigt i markederne, så vigtige beslutninger kan tages på et oplyst grundlag. Det skriver Agillix i en pressemeddelelse.

Det handler om gennemskuelighed, så man opnår den bedste pris i en købs- og salgssituation. Blandt andet i forbindelse med foderhandler. Opstartsmødet den 6. oktober kommer vidt omkring

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som ejer af en moderne landbrugsvirksomhed skal du kunne bevare overblikket samtidig med at have sans for detaljerne. I eksemplet med foder, som typisk er den største driftsudgift på budgettet, kan det gøre en mærkbar forskel på bundlinjen, hvis du lander en god handel. Omvendt kan det også være en fordel for dig, hvis du kender til udviklingen i markedsværdien på dine afgrøder, når du skal sælge, siger strategi- og virksomhedsrådgiver i Agillix, Christian Quist-Bak.

Frivillige trepartsaftaler skaber vejen for Assens-modellen

Se også:

Frivillige trepartsaftaler skaber vejen for Assens-modellen

Netværk

Baseret på gode erfaringer fra Agillix handelserfagrupper i Brønderslev og Fjerritslev, etablerer Agillix nu også en gruppe i Hobro, hvor opdateringer fra AgroMarkets bliver fulgt tæt.

Her kan man blive opdateret på alt fra verdensmarkedspriser på råvarer, økonomiske forudsigelser i forbindelse med renten eller investering i aktier. En vifte af markedsviden, som gerne skal klæde deltagerne godt på, så de kan omsætte viden til konkrete køb- og salgsmæssige beslutninger.

- Når landmænd mødes og styrker netværket, så får vi bygget en ekstra dimension på. En ting er at følge med i udviklingen på markederne, men ved hjælp af erfagrupperne får deltagerne også naturligt delt egne erfaringer med handlerne og vigtig lokalviden med kollegaer, så de står bedre rustet i et volatilt marked, siger Christian Quist-Bak.

Litauisk chauffør stoppet med stjålne maskiner

Se også:

Litauisk chauffør stoppet med stjålne maskiner