Det samlede GDT-indeks faldt med 0,8 procent ved tirsdagens internationale auktion, og der var klare prisfald på de fleste kategorier.
Størst var faldet på Mazarella, hvor prisen faldt 9,6 procent. Cheddar steg som eneste kategori, og her var stigningen 2,2 procent. Der blev slet ikke udbudt lactose på børsen, og der blev heller ikke sat en pris for sødmælkspulver. De øvrige udbudte kategorier faldt med mellem 0,3 og 1,5 procent, og gennemsnitsindekset faldt samlet 0,8 procent.
Det aktuelle fald følger efter ganske betydelige fald på auktionen for 14 dage siden.
GDT-indekset er nu 1199 og dermed tydeligt under det seneste toppunkt tilbage i begyndelsen af maj, da indekset var 1344. GDT-indekset er dog fortsat på et historisk højt niveau. I august 2023 var indekset nede i 850, og tilbage i begyndelsen af 2016 ramte indekset bunden med 628.

