63 kvadratkilometer landsbrugsjord - et område næsten på størrelse med Tåsinge - skal tages ud af landbrugsdrift på Fyn.
- Vi står med et øhav, hvor der igen i år er massivt iltsvind. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi nu har en fælles plan, som kan vende udviklingen i havmiljøet, siger Jesper Kiel (EL), forperson for den lokale trepart i det Sydfynske Øhav til TV2 Fyn.
De 6.300 hektar landbrugsjord skal tages ud af drift og omdannes til vådområder, skov og natur. Det svarer omtrent til 19 procent af landbrugsjorden på Sydfyn.
Udvalget i treparten består af repræsentanter fra Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Ærø og Langeland kommuner, lokale landbrugs- og naturorganisationer samt Naturstyrelsen.

