I følge den nye EU-dom er det ikke længere nok blot at opgøre antallet af arbejdstimer - det skal kunne vises, hvornår medarbejderen mødte ind og gik hjem, skriver Sagro.
Hos Sagro har man længe haft en fornemmelse af, at det ville gå i den retning, siden Danmark valgte en minimumsimplementering af tidsregistreringskravet.
For i praksis står man som arbejdsgiver altid stærkere, når der er dokumentation for præcise start- og sluttider - især hvis der opstår uenighed om overholdelse af hviletider.
I Danmark trådte nye regler om tidsregistrering i kraft i sommeren 2024, men de stiller ikke krav om at registrere klokkeslæt - kun det samlede timetal pr. dag.
Lovkravet kommer fra Beskæftigelsesministeriet og har til formål at registrere samlede mængde af daglig arbejdstid i henhold til regler om daglig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.
Opstramning af registrering
Men den nye EU-dom udfordrer den danske minimumsimplementering af tidsregistreringskravet.
Med EU-dommen bliver det tydeligt, at den danske model ikke nødvendigvis lever op til EU-rettens krav. Og selvom dommen ikke ændrer den danske lovgivning med det samme, kan vi forvente, at politikerne vil tage sagen op og justere reglerne, så de lever op til EU's minimumskrav, skriver Sagro.
EU-dommen siger, at medlemslandene skal sikre, at der kræves systemer, som registrerer arbejdstiden præcist og pålideligt.
