Pulse Width Modulation, eller PWM, er efterhånden blevet standardudstyr på de mest avancerede sprøjter.

Kort fortalt handler det om, at ventilerne ved hver enkelt dyse åbner og lukker i hurtige pulser, hvor man justerer på forholdet mellem åbning og lukning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed kan man styre udsprøjtningen uafhængigt af trykket, og det betyder en mere ensartet dråbestørrelse.

Amazone fremhæver, at PWFM giver en mere jævn fordeling ved høj hastighed. Ved at hæve frekvensen undgås sprøjtehuller i marken, som ellers kan opstå med klassisk PWM. Foto: Esben Henneberg.
Amazone fremhæver, at PWFM giver en mere jævn fordeling ved høj hastighed. Ved at hæve frekvensen undgås sprøjtehuller i marken, som ellers kan opstå med klassisk PWM. Foto: Esben Henneberg.

Resultatet er, at landmanden kan køre med varierende hastigheder eller doseringer uden, at kvaliteten af udsprøjtningen ændrer sig.

Samtidig åbner teknologien for funktioner som kurvekørsel, individuel dysekontrol og spotsprøjtning.

AmaXact bygger videre på PWM ved også at styre både frekvens og tryk. Resultatet er større arbejdsområde, mindre slitage og et mere ensartet sprøjtemønster. Foto: Esben Henneberg.
AmaXact bygger videre på PWM ved også at styre både frekvens og tryk. Resultatet er større arbejdsområde, mindre slitage og et mere ensartet sprøjtemønster. Foto: Esben Henneberg.

Når virkeligheden bider tilbage

Amazone forklare, at i teorien er PWM tæt på genial, men i praksis viser der sig udfordringer.

De mange åbne- og lukke-cyklusser slider hårdt på ventilerne, som naturligt har en begrænset levetid. Ved høje hastigheder kan bommen nå at flytte sig så meget fremad i de få millisekunder, hvor ventilen er lukket, at der faktisk opstår små huller i sprøjtemønstret. Og endelig er arbejdsområdet relativt snævert, typisk fra 40 til 100 procent af dysekapaciteten, hvilket gør det nødvendigt at skifte dyse, hvis man vil under eller over dette spænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

PWFM reducerer ventilslet, fordi systemet automatisk skifter til trykregulering ved høje duty cycles. Mindre slid betyder længere levetid og færre driftsstop. Foto: Esben Henneberg.
PWFM reducerer ventilslet, fordi systemet automatisk skifter til trykregulering ved høje duty cycles. Mindre slid betyder længere levetid og færre driftsstop. Foto: Esben Henneberg.

PWFM - næste skridt fra Amazone

For at komme de svagheder til livs har Amazone udviklet deres eget system, PWFM, som står for Pulse Width and Frequency Modulation.

Hvor et klassisk PWM-system kun regulerer på pulsbredde, tilføjer AmaXact styring af både frekvens og tryk. Det betyder, at systemet automatisk hæver frekvensen, hvis der er risiko for sprøjtemæssige huller, så dråbefordelingen forbliver jævn selv ved høj fart.

BBLeap leverer præcision, så alle kan være med
Se også:

BBLeap leverer præcision, så alle kan være med

Samtidig kan det skifte over til trykregulering i stedet for pulser, når duty cycle bliver meget lav, hvilket fjerner den konstante åbne- og lukke-bevægelse og dermed markant reducerer slid på ventilerne.

Det giver også en helt anden fleksibilitet i arbejdsområdet. Amazone peger selv på, at kombinationen af puls, frekvens og tryk kan udvide spændet med mere end 80 procent.

Et konkret eksempel viser, at hvor et klassisk PWM med en 0,6 dyse og 200 liter pr. hektar kan dække et interval fra 8,5 til 14 kilometer i timen, kan AmaXact klare fra 4,5 helt op til 15 kilometer i timen med samme dyse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med AmaXact udvides arbejdsområdet markant - op til 87 procent større. Samtidig giver CurveControl Flex en mere præcis dosering i sving, hvor klassiske systemer ofte rammer ved siden af. Foto: Esben Henneberg

Små trykændringer

Nøglen er, at trykjusteringerne i PWFM er så små, at de ikke påvirker dråbestørrelsen i praksis, forklare Amazone.

Dermed bevares den samme sprøjtekvalitet, selvom systemet skifter mellem puls, frekvens og tryk for at tilpasse sig situationen.

Variable Rate Application bliver endnu mere præcist med PWFM. Hver enkelt dyse kan styres efter markkort eller manuelt justeres direkte på terminalen. Foto: Esben Henneberg.
Variable Rate Application bliver endnu mere præcist med PWFM. Hver enkelt dyse kan styres efter markkort eller manuelt justeres direkte på terminalen. Foto: Esben Henneberg.