Lige nu er der flere ting, der er relevante at have fokus på i marken. VKST har især fokus på fire ting, som man skal være opmærksom på i marken lige nu.

Det er aktuelle emner, der både kan spare tid og bøvl i marken samt hjælpe med videre planlægning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

1. Slåning af brakmarker - helst inden 10. oktober

Rigtig mange brakmarker er kraftigt forurenet med tidsler, som har sendt tusindvis af frø ud over landskabet den seneste måned. Det har været tilladt at slå brakmarkerne siden den 1. august, hvilket betyder, at man har haft mulighed for at forhindre en del af frøspredningen allerede i starten af august.

Vinterhvede styrker økonomien i det økologiske sædskifte
Se også:

Vinterhvede styrker økonomien i det økologiske sædskifte

Fristen for slåning af brakmarkerne er senest den 25. oktober, men VKST anbefaler, at man sørger for at gøre det i god tid.

- Allerede fra den 10. oktober begynder Landbrugsstyrelsens satellitkontrol, og hvis marken ikke er slået inden da, kan det udløse en høring, der skal besvares i Landbrugsstyrelsens app.

Ifølge VKST har nogle avlere haft god erfaring med at slå brakmarkerne allerede i april måned, da tidslerne her ikke er helt så kraftige, som når man kommer frem til august.

- Flere kan med fordel forsøge sig med slåning allerede i april til næste år, hvis der er kraftige bestande af tidsler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rodfiltsvamp truer især kartofler på sandjord og pløjefri marker
Se også:

Rodfiltsvamp truer især kartofler på sandjord og pløjefri marker

Kravet om slåning inden den 25. oktober gælder ikke for blomster- og bestøverbrak.

2. Husk regel om max tre år med samme afgrøde

Det er ikke længere muligt at søge støtte, hvis der dyrkes den samme afgrøde fire år i træk på en mark.

- Kravet om maksimalt tre år med samme afgrøde kan især give udfordringer, hvis du overtager nye forpagtninger, eller hvis du overser, at der i forpløjninger var sået en anden afgrøde end markens.

Rådet fra VKST lyder, at man skal sørge for at få tjekket det inden marken sås til i efteråret.

- Vi har desværre oplevet, at marker blev omsået i foråret, fordi reglen blev overset. Det er spild af både tid og penge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

3. Kålbrok breder sig i rapsen

Flere oplever ifølge VKST nu svigtende udbytter i vinterraps på grund af kålbrok-angreb.

Svampen angriber alle korsblomstrede arter og opformeres nemt, eksempelvis på ukrudtsplanter, som hyrdetaske, og især på raps-spildplanter.

- Det er derfor vigtigt, at du fjerner ukrudtsplanter og spildraps-planterne i stubben efter vinterraps, for allerede efter tre til fire ugers vækst vil kålbrok kunne opformeres på spildrapsen. Stubben skal holdes sort frem til såning af vintersæd, og som en bonus vil det også hjælpe imod snegle.

Rodukrudt og forpagtningsaftaler: Sådan forbereder du marken til kartoffelsæsonen 2026
Se også:

Rodukrudt og forpagtningsaftaler: Sådan forbereder du marken til kartoffelsæsonen 2026

Der findes vinterraps-sorter, der er tolerante for kålbrok, men de yder alle mindre end top-sorterne.

- Det er klart det bedste at undgå at opformere kålbrok i markerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

4. Årets sortsforsøg giver værdifuld viden

Det er altid interessant at se, hvilke sorter, der klarer sig bedst og giver højeste udbytte på forsøgsmarkerne. De landsdækkende forsøg med vintersæds-sorter er nu tilgængelige på sortinfo.dk.

Her kan du se resultaterne for de forskellige sorter.

- Det er resultatet af det værdifulde forsøgsarbejde, der hjælper os med at træffe de rigtige beslutninger i planteavlen, lyder det fra VKST.