Familien Laier har arbejdet med grise siden 1915, hvor Nicolai Laiers oldefar blev godkendt som griseavler i den fynske landsby Bellinge, lige uden for Odense. Siden da er traditionen blevet givet videre fra generation til generation.
Selv har Nicolai Laier været en aktiv del af produktionen på familiegården siden sin ungdom, og efter stiftelsen af Danish Genetics i 2018 har han arbejdet dedikeret med opformering.
Men gårdens beliggenhed har været en udfordring, for klemt inde mellem by og vandløb har det været umuligt for den ellers driftige landmand at udvide produktionen. Derfor besluttede Nicolai Laier sidste år, i samarbejde med Danish Pig Genetics, at gå en ny vej og etablere en afprøvningsstald. Et helt nyt koncept i dansk sammenhæng. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
I juli var det præcis et år siden, de første søer i Kokkenborgs produktionsbesætning (Kokkenborg 2) blev insemineret med henblik på afprøvning fra fødsel til slagt og siden sendt videre til den nye afprøvningsgård hos Nicolai Laier i Bellinge. En gård, der nu udelukkende har til formål at teste grisenes genetiske potentiale.
Og grundlaget for sammenligning er nu så stort, at man kan begynde at danne sig et overblik over de første data og resultater.
- Vi har netop modtaget vores femte batch smågrise fra Kokkenborg, og derudover har vi haft 1.700 grise igennem vores afprøvningsstald, og jeg kan afsløre, at vi oplever rigtig gode resultater på både tilvækst og kødprocent, siger Nicolai Laier.
Virkelighedsnært koncept
Det er Tore Buhrkall, der er ansvarlig for global support og rådgivning for Danish Genetics linjerne hos Hendrix Genetics Swine, som længe har drømt om at etablere en afprøvningsstald for dermed at få et tydeligere billede af genetikkens reelle potentiale i en helt almindelig produktion.
Og han er derfor særdeles glad for, at Nicolai Laier heldigvis var med på ideen om at skabe en stald og en produktion, hvor fokus er at indsamle viden om genetikkens potentiale i produktionen.
- Hele ideen med afprøvningsstalden var at skabe et realistisk vurderingsgrundlag, som kan give os nogle reelle tal på, hvilke egenskaber vores produktionsgrise har. Ofte kigger man på de renracede grises egenskaber, men med afprøvningsstalden var formålet at få et klart og virkelighedsnært billede af, hvilket potentiale vores genetik har ude i et faktisk produktionsmiljø, forklarer Tore Buhrkall.
I Danish Pig Genetics avles der med fokus på totaløkonomien i produktionen og den samlede værdi, grisen skaber for landmanden. Netop derfor har der manglet sikre, praksisnære data fra slagtesvineproduktionen, som kan dokumentere den genetiske værdi hele vejen fra fødsel til slagt.
Det hul forsøger afprøvningsstalden nu at udfylde ved at skabe et virkelighedsnært miljø, hvor man kører videre med Nicolai Laiers oprindelige setup i staldene.
- Der er ingen særlig teknik eller fiksfakserier i stalden - bare et helt almindeligt produktionsmiljø, der minder om det en helt almindelig griseproducent har. Det er mig og én anden medarbejder, der passer grisene. Tanken er nemlig, at den viden vi indsamler, skal gøre både os og landmanden endnu klogere på grisenes potentiale, siger Nicolai Laier.
Fra fødsel til slagtning - alt bliver målt
Hver gris, der kommer igennem afprøvningsstalden, bliver fulgt tæt fra fødsel til slagtning. Man kender både moderen og faderen samt deres genetik på alle grise, og på grisens ID-nummer registrerer man på Kokkenborg både fødselsvægt, pattegriseoverlevelse og sodødelighed.
Ved fravænning sendes de til gården i Bellinge, hvor de bruger den første tid i klimastalden. Her bliver smågrisene fodret med en indkøbt foderblanding, og når de vejer mellem 10 og 30 kilo, får de en hjemmeblandet, proteinholdig melblanding. Når grisene vejer 25-35 kilo, flyttes de til afprøvningsstalden, hvor de igen får nyt foder. Her måler Nicolai Laier det individuelle foderforbrug på fem procent af grisene. Derudover måles der kun på foderforbrug på sektionsniveau.
- Fordi hver enkelt gris har sit eget ID i systemet, har vi mulighed for at koble foderforbrug, tilvækst og kødprocent direkte til det enkelte dyr. Det giver os en mulighed for at holde dyret, indsatsen og udbyttet op mod hinanden, og det giver nogle spændende resultater som man kan drage nytte af i praksis, forklarer Tore Buhrkall.
Inden slagtning vejes grisene en sidste gang, og en tekniker scanner rygspækket for at beregne kødprocenten. De endelige slagtedata kobles direkte til grisens ID-nummer. På slagteriet aflæser en medarbejder de tatoverede numre på hver enkelt gris, hvilket gør det muligt at sammenholde den kødprocent, der er beregnet ud fra rygspækscanningen, med den kødprocent, som registreres på slagteriet.
Fordi hver gris følges hele vejen fra fødsel til slagt, kan de indsamlede data anvendes til at skabe en samlet vurdering af tilvækst, foderudnyttelse, sundhed og slagteresultat. Det giver et solidt grundlag for at vurdere grisens genetiske potentiale i praksis.
Stærke resultater og tydelige tendenser
Efter et år med systematisk dataindsamling fra grisene på afprøvningsgården i Bellinge begynder resultaterne nu at tegne klare mønstre.
- Vi har fået valide data på mange parametre blandt andet indenfor foderforbrug, tilvækst og kødprocent. Og særligt her begynder vi at se nogle tydelige tendenser, som er værd at fremhæve, fortæller Tore Buhrkall.
Data viser, at den gennemsnitlige daglige tilvækst hos grise på 30 til 115 kilo ligger på 1.274 gram.
- Det er virkelig et flot niveau. Når vi samtidig ser en kødprocent på 58,28, altså pænt over basis, så ved vi, at vi arbejder med grise, der præsterer på flere parametre samtidig, siger Tore Buhrkall.
Også foderforbruget bliver nøje overvåget og giver også anledning til refleksion.
- Det er interessant at se, hvordan fodringsstrategien spiller ind. Vi begynder at få en bedre forståelse for, hvordan foderforbrug og tilvækst hænger sammen med de genetiske linjer - og det er netop formålet med forsøget: at få fakta på bordet, så det kommer til gavn hos landmanden, understreger han.
