Fra i dag er MCH Messecenter Herning forvandlet til Europas største arena for unge faglærte. Over 600 deltagere fra 33 lande konkurrerer i 38 fag, og arrangørerne forventer op mod 100.000 besøgende hen over ugen.
EuroSkills 2025 bliver både danmarkshistoriens største uddannelsesevent og den hidtil største EuroSkills-konkurrence.

For maskinbranchen er det en sjælden chance for at se Europas bedste unge mekanikere, svejsere, industrielektrikere og heavy-vehicle-specialister i arbejde.
Klik på videoen øverst i artiklen for at få en ultrahurtig rundtur i noget af det, man kan opleve i hallerne til Euroskills 2025, hvor der i øvrigt er gratis adgang.





