Maskinbladet er tirsdag i Vildbjerg, hvor Seges Innovation og Aarhus Universitet holder fodringsdag med fokus på især Bovaer.

Programmet byder på indlæg om erfaringer med Bovaer fra både bedrift og Seges, ligesom der også er fokus på, hvordan forskellige køer reagerer på fodertilsætningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bovaer er endnu ikke godkendt til kalvene
Se også:

Bovaer er endnu ikke godkendt til kalvene

Fokus på Bovaer er centralt, da nye regler fra 1. januar i år betyder, at alle konventionelle malkekvæg på husdyrbrug med mere end 50 årskøer fra årsskiftet enten skal fodres med ekstra fedt hele året eller med et fodertilsætningsstof med aktivstoffet 3-NOP i 80 dage årligt.

Seges Innovation og Aarhus Universitet holder fodringsdag i Vildbjerg. Foto: Theis Meilby Eriksen
Seges Innovation og Aarhus Universitet holder fodringsdag i Vildbjerg. Foto: Theis Meilby Eriksen

Indtil videre er det kun Bovaer, der er godkendt til den slags, og derfor er erfaringer såvel som forskning på området højaktuelt.

Foruden Bovaer er der også fokus på fodring og økonomi i frisk græs, ligesom der bliver set nærmere på mykotoksiner i kvægfoder.