Selv om ulvens beskyttelse er lempet, og selv om der forleden blev givet tilladelse til at skyde en dansk problemulv, så skal danske husdyrholdere ikke forvente, at der kan laves ulvefri zoner.
Det skriver TV Midtvest, som har stillet spørgsmål til EU-kommissionen.
Kommissionen har svaret mediet skriftligt, og fremhæver netop beslutningen om, at reducere beskyttelsen af ulven tidligere i år.
- Denne ændring gør det mere fleksibelt for medlemslande at håndtere den lokale ulvebestand samtidig med, at man tager hensyn til lokale forhold, lyder det fra kommissionen.
Men er ulven først inde, så skal den altså forlade matriklen af sig selv, hvis man vil have en ulvefri zone.
Her mener kommissionen, at man bør fokusere på sameksistens og forbyggende tiltag, for at reducere ulveangreb på husdyr.





