T7-serien er opgraderet med ny kabine, forbedret transmissionsteknologi og en ny foraksel, der giver både mere komfort, bedre køreegenskaber og en markant mindre venderadius.

Det fortæller New Holland i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Topmodellen T7.225 med Dynamic Command-gear har sat ny standard i DLG's PowerMix-test, hvor den opnåede klassens bedste brændstofeffektivitet med et forbrug på blot 243 g/kWh.

Blandt de vigtigste nyheder er den ny Horizon-kabine med større komfort, bedre materialer, udvidet opbevaring og nyt SideWinder-armlæn med IntelliView 12 tommer touchskærm.

Traktoren får også ny foraksel med affjedring og roll control, som reducerer venderadius med 17 procent og giver en mere smidig kørsel.

- Vi har fuldstændigt gentænkt de vigtigste designfunktioner i T7 Standard Wheelbase-serien, siger New Hollands Global Product Manager for Standard Wheelbase, Manfred Pfleger.

- Væsentlige opgraderinger omfatter et nyt kabinedesign, en ny førerplads med armlæn og en mere kompakt front - helt centralt for en traktorrække, der konkurrerer i et vigtigt markedssegment med en bred kundebase. Den redesignet affjedring giver øget komfort og kontrol og supplerer seriens lette, højkapacitetsdesign for at øge produktivitet og ydeevne, lyder det fra Manfred Pfleger.