- Et er, at vi kan se og mærke med vores egne øjne og hænder, at jordkvaliteten forbedres, når man dyrker regenerativt. Men vi har også brug for data helt ned på markniveau for at kunne dokumentere fordelene ved den regenerative dyrkningsmetode, så vi derigennem kan skabe værdi for vores ejere, landmændene, siger Claus Stig Pedersen, Executive Vice President i DLG Group.
Det gør han på dagen, hvor selskabet melder ud, at man tager næste skridt i at dokumentere effekterne af regenerativ dyrkning.
I et pilotprojekt, der går under navnet DLGreen, vil DLG indsamle og bearbejde aktivitetsbaserede data fra 10 andelshavere, der skal give en bedre forståelse af de miljø- og klimamæssige gevinster, der er forbundet med dyrkningen efter regenerative principper. Det skriver DLG i en pressemeddelelse.
Samtidigt skal disse data danne grundlag for verificering af fordelene efter de standarder som efterspørges af de store fødevareproducenter i markedet, som for eksempel SAI og SBTI.
En rapport lavet af BCG for Food Nation Denmark har tidligere anslået at Danmark kan reducere sit CO2 udslip med omkring 10 procent, hvis landbruget bredt omlægges til regenerativ dyrkning. Derfor er potentialet stort.
- Vi ved, at der er noget at komme efter her, men vi har brug for data og dokumentation, for at det kan møde den nuværende og fremtidige efterspørgsel i markedet og generere værdi gennem hele værdikæden. Det er et vigtigt arbejde, vi sætter i gang nu, siger Claus Stig Pedersen.
Flerårig periode
Projektet løber over en flerårig periode, hvor der skal introduceres flere forskellige afgrøder, så der til sidst er etableret et fuldt sædskifte på de enkelte bedrifter, og der er indsamlet data for alle afgrødetyperne.
Baseret på resultater og læring fra datapilotprojektet, vil DLG samtidig opfordre og støtte mange flere andelshavere i at adoptere de regenerative dyrkningsmetoder og rapportere ind i datamodellerne.
Efterhånden som data og dokumentation bliver etableret, vil den blive gjort tilgængelig for de mange producenter af føde- og drikkevarer, som ønsker at kunne dokumentere, hvordan de forbedrer miljøprofilen af deres produkter og aktiviteter ved at fremme de regenerative dyrkningsmetoder.
Varmt emne i planteavlen
Over de seneste år er flere landmænd begyndt at dyrke efter regenerative principper, og DLG har indbudt til drøftelser med forskellige led i værdikæden, der skulle kortlægge, hvordan branchen i fællesskab kan fremme dyrkningsformen.
I 2024 indledte DLG også et samarbejde med Carlsberg om levering af maltbyg, der er dyrket efter regenerative principper, og i 2025 dyrkes der regenerativ maltbyg på mere end 50 landbrug.
- Regenerativ dyrkning er et af de varmeste emner i planteavlen i øjeblikket. Vi ser et potentiale, hvor der både er gevinster at hente for klimaet, miljøet og erhvervet - og som samtidig åbner nye veje til at udvikle vores kerneforretning til gavn for ejerne. Men for at sikre en stærk og sammenhængende værdikæde skal vi have dokumentationen på plads, og det er netop det arbejde, vi nu sætter gang i, siger Claus Stig Pedersen.
Klare definitioner
I den første tid har mange efterlyst klare definitioner på, hvad regenerativt landbrug er. Internationalt er flere og flere i branchen begyndt at lægge sig op ad den såkaldte SAI-standard, der stiller krav indenfor fire områder:
- Jordsundhed
- Vand
- Biodiversitet
- Klima
DLG Groups nye pilotprojekt bygger videre på SAI's definitioner, samtidig med at erfaringerne fra Carlsberg samarbejde om maltbyg integreres.
- Det er opmuntrende at mærke den store interesse blandt vores andelshavere og den fortsat voksende efterspørgsel i på det danske marked. Og det er særdeles opmuntrende at nogen af verdens største virksomheder, som Walmart og Nestle, i stigende grad efterspørger regenerativt dyrkede råvarer i deres forsyningskæder. Det glæder vi os over, for vi har brug for at få endnu flere brancher og store virksomheder med, for at landmanden kan dyrke regenerativt år efter år på større arealer, og vi kan få hele sædskiftet med, siger Claus Stig Pedersen.
