Når dette års konkurrencer går i gang til Euroskills i Herning, har den tidligere deltager Birgitte Brunsgaard Jacobsen fra TBS i Holstebro parkeret servicebilen og lagt værktøjet til side.

Denne gang deltager hun blandt som ambassadør for uddannelsen til landbrugsmaskinmekaniker i stedet for som deltager i konkurrencerne, skriver TBS i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Birgitte Brunsgaard Jacobsen har selv deltaget i Euroskills 2023, hvor hun modtog "Medallion for Excellence" og sidenhen som den første kvinde nogensinde vandt en bronzemedalje til WorldSkills i 2024 i kategorien Heavy Vehicle Technology.

Birgitte hyldes for Worldskills-medalje på HEG - nu stikker hun afsted mod nye eventyr
Se også:

Birgitte hyldes for Worldskills-medalje på HEG - nu stikker hun afsted mod nye eventyr

Hun arbejder nu i serviceteamet hos Fendt-forhandleren TBS Holstebro, men lægger altså vejen forbi hallerne i Herning, når Euroskills løber af stablen.

Birgitte glæder sig over, at konkurrencen finder sted i Danmark, for hun håber, at den kan være med til at tiltrække flere unge til erhvervet.

- Dels er det et drønspændende og afvekslende arbejde med alt lige fra motorer og transmissioner til styringer og andet avanceret teknologi. Dels er der nærmest jobgaranti, når man først er uddannet. Og endelig er serviceteamene på mange værksteder "lidt grå i toppen", så vi mangler yngre kolleger, siger hun.