Kønne er de ikke, de visne kristtorn grene i loftet, men de har en effekt. Så kort lyder meldingen fra Jørgen Lund Jensen, mælkeproducent, Høstrup Østergård.
Planten med de stikkende grene og røde bær, som vi kender som julepynt, hænger også i en række danske kvægstalde. Og det er ikke for at pynte for dyrene, men forebyggende mod ringorm.

