Kong Christian 1. sad på tronen, kirken ejede store dele af jorden, og bønderne dyrkede hovedsageligt rug og byg med hjulplov, mens studehandlen begyndte at spire. Midt i denne tid blev kimen lagt til herregården Ausumgaard.
I 1475 bliver navnet nemlig nævnt for første gang og på denne tid var det en almindelig bondegård. Det betyder altså, at herregården mellem Holstebro og Struer i år kan fejre 550-års jubilæum.





