GDT-indekset, som er en anerkendt indikator for hvilken vej pilen vender for mejeriernes afregning til mælkeproducenterne, faldt ved seneste auktion med 4,3 procent.
Det er et så stort fald på en enkelt auktion, at det også overgår det store fald i indekset på 4,1 procent på auktionen 1. juli.
Hen over sommeren har indekset bevæget sig minimalt med et par små stigninger og et mindre fald.
Prisfaldene i de enkelte kategorier lå på den nyligt afholdte auktion på mellem 2,6 og 6,3 procent.
GDT-indekset er nu 1209 og er dermed fortsat betydeligt over de senere års bundniveau, som blev opnået i august 2023, da det ramte 850, men der er også et stykke op til alle tiders topniveau, der blev opnået i marts 2022, da det toppede på 1593.

