Maskinen byder på bredere sporvidde, nye muligheder inden for autostyring og introduktionen af DirectInject og samtidig videreudvikles det velkendte AmaSelect-system med den nye Twin-serie.

Den mest iøjnefaldende ændring findes i undervognen. Hidtil har Pantera kunnet justeres i sporvidden fra 2,00 til 2,75 meter, men i mange dyrkningssystemer efterspørges en endnu bredere løsning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor lanceres Pantera 7004 W nu med hydraulisk justerbar sporvidde fra 2,25 og helt op til 3,00 meter. Det giver sprøjten en fleksibilitet, der matcher alt fra standardafgrøder til rækkeafgrøder, hvor man vil længere ud.

Her kan sporvidden hydraulisk skydes fra 2,25 og helt op til 3,00 meter. Foto: Esben Henneberg.
Her kan sporvidden hydraulisk skydes fra 2,25 og helt op til 3,00 meter. Foto: Esben Henneberg.

Ny muligheder med styring

Også på styringssiden er der nye muligheder. Automatic steering systems er i dag standard på de fleste traktorer, og derfor vil mange også have samme funktion på deres sprøjte.

Amazone tilbyder fortsat fabriksmonteret Topcon, men fra nu kan Pantera også leveres med Trimble steering-system. Denne version kommer med en GFX 1260 terminal og en DAF 900 controller.

Bomspreder i serieproduktion - ny 9000 liters Horsch-sprøjte på én aksel
Se også:

Bomspreder i serieproduktion - ny 9000 liters Horsch-sprøjte på én aksel

DirectInject på Pantera

Den tredje nyhed er DirectInject, som nu for første gang er at finde på Pantera.

Systemet giver mulighed for at have en separat lille tank til rene midler ved siden af hovedtanken, der kan bruges, når det ønskes i marken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pantera 7004 W rummer en tank på 6.800 liter, en arbejdsbredde fra 24 til 48 meter, en pumpekapacitet på 610 liter pr. minut og mulighed for op til 96 sektioner.

Her de to løsninger for AmaSelect Twin, Twin 2.2.2 (tv.) og så Twin 2.1.2. Foto: Esben Henneberg.
Her de to løsninger for AmaSelect Twin, Twin 2.2.2 (tv.) og så Twin 2.1.2. Foto: Esben Henneberg.

Helt nyt med AmaSelect Twin

På dyseteknologien videreføres og udbygges det velkendte AmaSelect nozzle body.

Det klassiske firekammer-system på 50 centimeter dysseafstand er kendt for automatic nozzle change, CurveControl og rækkesprøjtning, men nu er turen kommet til næste skridt; AmaSelect Twin.

Her introduceres to nye versioner: Twin 2.2.2 og Twin 2.1.2.

Førstnævnte kaldes specialisten til agerbrug, hvor to af dysepositionerne er flyttet ud til 25 centimeters afstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed kan automatic nozzle change og CurveControl nu også udnyttes ved lav bomhøjde og minimal afdrift. Samtidig er der stadig to dysepositioner i midten, eksempelvis til gødningsdyser.

Hele skiftet foretages elektronisk, derfor er ingen manuel ændring nødvendig.

Rodukrudt og forpagtningsaftaler: Sådan forbereder du marken til kartoffelsæsonen 2026
Se også:

Rodukrudt og forpagtningsaftaler: Sådan forbereder du marken til kartoffelsæsonen 2026

Twin 2.1.2 bliver betegnet som specialisten til rækkeafgrøder. Med danske øjne vil det især være til kartofler.

Her kan de to sider af 25 centimeter-dyserne styres separat. Ifølge Amazone er det perfekt til kartofler med 75 centimeters rækkeafstand. Men derudover er en tredje dysseposition også flyttet ud til 25 centimeter, hvilket betyder, at man med et tryk på en knap kan skifte fra rækkesprøjtning til bredsprøjtning (normal).

1-tallet betyder, at der her sidder en central dyse på hver 50 centimeter, som kan bruges til eksempelvis gødningsdyse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at man kan have dyser til en del sprøjtninger og løsninger, om det er rækkeafgrøder eller fuldsprøjtning til kemi eller gødning.