Fra den 30. september til den 1. oktober kan man besøge en konference, som dykker ned i en verden af innovative forslag til, hvordan vi løser fremtidens udfordringer med at brødføde verdens befolkning.
Konferencen hedder "Inhouse Farming - Feed & Food Convention 2025" og finder sted i Congress Center Hamburg. Her sættes der fokus på alger, højværdiafgrøder og det cellulære landbrug, hvor man producerer fødevarer direkte fra celler. Det foregår typisk i en bioreaktor.
Grundprincippet i cellulært landbrug er, at man dyrker nogle celler, der er taget fra et dyr, en plante eller en mikroorganisme som for eksempel gær eller svampe. Cellerne vokser i bioreaktoren, og resultatet er råmaterialer, der kan bruges til fremstilling af fødevarer.
En vigtig drivkraft for denne forskning er ønsket om at kunne fremstille fødevarer med et mindre kuldioxidaftryk, end man er i stand til med nutidens metoder. Resultatet skulle gerne blive, at man i fremtiden vil kunne brødføde flere mennesker med færre ressourcer.
Konferencen får deltagelse af blandt andre virksomheden Kynda Biotech GmbH, som udvikler proteinprodukter ud fra svampemycelium, så er svampenes underjordiske trådlignende netværk. Svampenes dyrkes i restprodukter fra blandt andet mejerisektoren.
Konferencen arrangeres af den tyske landbrugsorganisation DLG.

