I 2023 blev der solgt 60 procent mindre kemi til landbrugssektoren, end der gjorde i perioden 2011 til 2013.
Det viser den seneste opgørelse, som Miljøministeriet har indberettet til EU.
Alle medlemslande i EU er forpligtede til årligt at beregne og offentliggøre to harmoniserede indikatorer for pesticider, kaldet HRI 1 og HRI 2.
HRI 1 baserer sig på de solgte mængder pesticider, og her er niveauet for 2023 altså på indeks 40 i forhold til 2011-2013, der er valgt som baseline.
Det er et niveau, som har ligget mere eller mindre stabilt siden 2015, og årsagen skyldes ifølge ministeriet især resistent græsukrudt.
- Jordbrugerne har i de seneste år oplevet en øget udfordring med øget udbredelse af resistent græsukrudt. Der er i erhvervet fokus på at forebygge dette, men der har de seneste år også været behov for at bekæmpe resistent græsukrudt med andre aktivstoffer/produkter end de tidligere har benyttet. Endvidere er der sket en ændring af pesticidafgiften, med henblik på at reducere anvendelsen af de mest belastende midler, skriver ministeriet.
Til gengæld forventer Miljøstyrelsen, at der i de kommende år vil være et fald.
Det skyldes en omlægning af den differentierede pesticidafgift, et øget fokus på udvikling af lavrisikopesticider og basisstoffer samt øget fokus på at implementeret IPM, integreret plantebeskyttelse.
Færre dispensationer
Når det kommer til HRI 2, bliver den bereget ud fra antallet af dispensationer, som Miljøstyrelsen har udstedt i henhold til artikel 53 i pesticidforordningen. Her bliver aktivstofferne i dispensationerne grupperet og farevægtet på samme vis som ved beregning af HRI 1.
Det vil sige, at lavrisikostoffer vægtes lavest, mens aktivstoffer, der ikke er godkendt i EU, vægtes højest.
Også her er der et fald at spore, hvor niveauet er 34 procent lavere end i 2011-2013.
