Vi eksporterer 90 procent af al dansk grisekød, og nogle gange kan kødet ligge flere måneder på frost, inden det ender på forbrugerens stegepande. Derfor er det en væsentlig bekymring, om smagen af kødet bliver forringet, hvis grisen er blevet fodret med lokalt produceret protein som erstatning for importeret soja.
Men den bekymring kan vi godt lægge i graven, for nye undersøgelser viser, at grønt protein - i kombination med frisk græs - kan være et velfungerende og bæredygtigt alternativ til importeret soja i økologisk svineproduktion.
Det skriver Maria Eksildsen fra Forskningscenter Foulum, der hører under Aarhus Universitet. Hun uddyber undersøgelsen i sin artikel i september-udgaven af Hyo. Vi bringer her de væsentligste pointer.
Bekymringen om den ændrede smag har sin årsag i, at grønt protein indeholder mere umættet fedt, der lettere oxiderer over tid og bliver lettere harsk end mættet fedt.
Professionelle smagstestere
I undersøgelsen deltog 75 grise, der enten fik grønt protein eller soja i kraftfoderet. Efter slagt blev kødet opbevaret på frost i op til et halvt år og derefter vurderet af et panel bestående af professionelle smagstestere fra Teknologisk Institut.
Efter et halvt år var kødet som forventet oxideret, hvad enten grisen var fodret med grønt protein eller soja. Men e-vitamin, som er en potent antioxidant, var til stede i tilstrækkelige mængder i det grønne protein til at modvirke denne oxidation, og de sensoriske egenskaber som smag, lugt og farve forblev generelt intakte. Dette tyder på, at selv om grønt protein medfører noget mere umættet spæk, så kan grønt protein godt anvendes, uden at det forringer den tekniske holdbarhed af grisekød.
Fodring med grønt protein medfører andre fordele, men der blev dog observeret meget store individuelle forskelle i indtaget af grovfoder imellem grisene. Så der er stadig udfordringer med at sikre et tilstrækkeligt og jævnt indtag, men med fokus på foderstrategi og tilpasning til den enkelte besætning, rummer græsbaseret fodring et stort potentiale - både for klimaet, for landmandens økonomi og for smagen hos forbrugeren.
Læs hele artiklen i Hyo 9, der udkommer 5. september.
