Horsch har på et presseevent i Tyskland netop vist et hav af nyt spændende grej frem, lige fra såmaskiner, harver, sprøjter og gødningsspreder.

En vi ikke så til presseeventet men som er uhyre spændende til det danske marked, er Horsch Leeb 9 LT.
Horsch udvider nemlig sprøjteprogrammet med Leeb 9 LT, som får premiere på Agritechnica 2025.
Modellen er udstyret med en plasttank på 9.000 liter, det er 3000 liter mere end lillebroreren, og gør den ligger lige mellem Leeb LT- og GS-serien.
Det er en sprøjte, som har været efterspurgt, siden man skulle have en som var manøvredygtig nok til at komme rundt med, noget som de to akslede ikke kan være på samme måde.
Tankkonceptet er hentet fra LT-serien, men skaleret op til 9.000 liter, mens pumpe og ramme stammer fra GS-serien.
Pumpen har en kapacitet på op til 1.000 liter i minuttet, så der stadig er et højt flow selv med den større tank. Valget af plast i stedet for rustfrit stål gør modellen billigere og meget venlig for danske kunder, der vil have en højt ydende sprøjte.
Leeb 9 LT leveres naturligvis med BoomControl-bomstyring, der holder bommen stabil i ned til 30 centimeters højde med 25 centimer dyseafstand. Derudover findes et bredt udvalg af udstyrsmuligheder, så sprøjten kan tilpasses forskellige behov.
Med Leeb 9 LT får Horsch en model, der udfylder hullet mellem de mindre og de store serier, en sprøjte med stor tank.

Bomsprederen Xeric går i serieproduktion
Horschs første pneumatiske gødningsspreder, Leeb Xeric 14 FS, er klar til at gå i serieproduktion til sæson 2026.
Maskinen blev vist første gang på Agritechnica 2023, og siden er den blevet testet og justeret på baggrund af praktiske erfaringer.
Sprederen har en tank på 14 kubikmeter og fås nu med arbejdsbredder på 36, 39 og 48 meter.
Den kan køre med en hastighed på op til 20 km/t, og det nye er blandt andet et system til trykregulering, der kan justeres under kørsel. Det skal give bedre komfort, lavere jordtryk og dermed en længere anvendelsesperiode i marken.
Bommen er udviklet specielt til granuleret gødning og fordeler materialet jævnt, uanset vind og terræn.
Med BoomControl som på Leeb sprøjterne holdes bommen stabil og tæt på afgrøden, og systemet sørger for, at arbejdsbredden udnyttes fuldt ud.
Doseringen styres af Horschs PrecisionCalibration-system, som er baseret på en tryksat beholder og en nøjagtig vandmåler. Skruerne til dosering kan kalibreres hurtigt, og der kan monteres ekstra skruer til forskellige typer gødning.
Som ekstraudstyr tilbyder Horsch desuden systemerne PrecisionSpread Pro og Pro Plus, der gør spredningen endnu mere præcis.
Med Leeb Xeric 14 FS tager HORSCH et skridt ind på markedet for store gødningsspredere, og serieproduktionen markerer næste skridt for maskinen efter testfasen.

Breddere sporvidde til Leeb
Leeb VT blev vist første gang på Agritechnica for to år siden og har fået godt tag på de danske kunder.
VT står for Variable Track Width, og maskinen er bygget på chassiset fra Leeb PT. Den har en frihøjde på op til 135 cm og en justerbar sporvidde fra 1,80 til 2,40 meter, ikke helt tosset men Horsch udvider nu på tingene. Med mulighed for at vælge mellem 2,00-3,00 meter eller 2,15-3,25 meters udskud.
Dermed udfylder Leeb VT hullet mellem den kompakte model og den større Leeb VL, som allerede kunne justeres fra 2 til 3 meter.
Det betyder også, at den kan komme over kartofler i flere kamme ind under maskinen.





