Kortere transporter og flere pauser kan umiddelbart virke som en oplagt måde at forbedre dyrevelfærden under transport. Der er bare ét problem: Ifølge en gruppe førende forskere på området mangler der videnskabeligt belæg for denne antagelse.
Cirka 1,6 milliarder dyr transporteres hvert år i EU. Fra daggamle kyllinger til drægtige køer varierer de i størrelse, følsomhed overfor transportstress og behov under transport.
Den nuværende lovgivning om dyrevelfærd under transport er næsten 20 år gammel og afspejler hverken nutidens forhold eller den nyeste videnskabelige viden, mener forskere fra Aarhus Universitet.
Eksperterne frygter, at det samme kan siges om dele af det nye lovforslag på området. Forslaget blev fremlagt i 2023 og har til formål at "sikre et højere niveau af dyrevelfærd ved at bringe kravene tættere på den nyeste videnskabelige viden" og "reducere problemer med dyrevelfærd forbundet med lange transporter og gentagne af- og pålæsninger."
Men tre førende eksperter på området advarer nu om, at der er potentielle problemer med at nå begge disse målsætninger, skriver Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.
De tre eksperter er professor Mette S. Herskin fra Aarhus Universitet, Marien Gerritzen, seniorforsker ved Wageningen Universitet i Holland og Inga Wilk, dyrlæge og forsker i dyrevelfærd ved Friedrich-Loeffler-Instituttet i Tyskland.
Hvornår starter en transport?
Eksperternes kritik handler både om manglende videnskabelig dokumentation og uklarheder i formuleringerne - for eksempel i definitionen af transportens varighed. For svin og kvæg tæller læsning og aflæsning allerede i dag med i den officielle transporttid.
Men for fjerkræ (såsom æglæggere, slagtekyllinger, kalkuner) og kaniner, der transporteres i bure inde i køretøjerne, gælder andre regler.
- For fjerkræ og kaniner er transporttiden i det nye forslag 12 timer i stedet for ni, som det er for de andre dyr. Men det er uklart fra teksten, om transporten formelt starter, når dyrene sættes i burene, eller først når det første bur placeres på lastbilen, forklarer Marien Gerritzen, seniorforsker ved Wageningen Universitet.
- Det betyder, at dyrene i princippet kan blive indfanget, sat i bure og stå udenfor stalden i længere tid - uden at transporten officielt er begyndt, siger hun.
Lange sørejser
Et endnu tydeligere eksempel er transport til søs. I det nuværende forslag tælles tiden fra det tidspunkt, det sidste dyr læsses på skibet, til det første dyr aflæstes i ankomsthavnen ikke som en del af transporttiden, skriver Institut for Husdyrvidenskab.
- En sørejse betragtes altså ikke som transport. Nogle dyr sejles fra Europa til Nordafrika eller endnu længere væk. Og hvis man ikke betragter skibet som transportmiddel, kan man forlænge rejsen betydeligt, siger Inga Wilk, dyrlæge og forsker i dyrevelfærd ved Friedrich-Loeffler-Institut.
Marien Gerritzen tilføjer:
- Det lyder som en misforståelse af EFSA's anbefalinger." Hvornår er en pause en reel pause? Et andet problem i forslaget handler om pauser under transporten. Forslaget skelner mellem korte pauser på én time, hvor dyrene bliver i køretøjet, og længere pauser på 24 timer, hvor dyrene aflæsses i såkaldte hvilestalde (også kaldet kontrolposter) og senere læsses på køretøj igen. De korte pauser findes allerede i gældende lovgivning for ikke-fravænnede kalve, men ifølge det nye forslag vil kravet udvides til også at gælde de fleste grise- og kvægtransporter over 10 timer, siger hun.
EFSA anbefalinger
Ifølge Mette S. Herskin, professor i dyrevelfærd ved Aarhus Universitet, stemmer denne del af lovforslaget ikke overens med EFSA's anbefalinger:
- Jeg stiller spørgsmålstegn ved effekten af disse én-times pauser. Så vidt jeg ved, er der ikke dokumentation for, at de gavner dyrene. EFSA har tydeligt konkluderet, at hvis pauser skal være meningsfulde for dyrenes velfærd, så skal dyrene læsses af køretøjet og have mulighed for eksempel at æde og hvile.
Hun tilføjer:
- Det er ikke dokumenteret, at dyrene kan drikke og hvile tilstrækkeligt i en pause i et stillestående køretøj. Derfor ved vi ikke, hvor lang en sådan pause bør være, eller hvordan den skal tilrettelægges for at have en effekt på dyrevelfærden." Hun er bekymret for, at flere obligatoriske én-times pauser kan ende med blot at forlænge transporttiden uden at forbedre dyrevelfærden, siger hun.
- De korte pauser ser gode ud på papiret, men jeg tvivler på, at de reelt gavner dyrene. Det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at de forlænger tiden i køretøjet og at temperaturer i et holdende køretøj hurtigt vil begynde at stige, siger hun, og understreger, at der mangler viden om, hvordan både korte og lange pauser faktisk fungerer i praksis.
- Vi ved ikke, hvad der kræves i forhold til tid, faciliteter og håndtering for at sikre reel hvile og afhjælpe transportens konsekvenser for dyrevelfærden, siger Mette S. Herskin.
Uvidenskabeligt kompromis
Alle tre forskere understreger, at transport er en belastning for dyr, men at omfanget af belastningen kan variere meget. De fleste velfærdsmæssige konsekvenser ved transport kan derfor ikke helt undgås - men de kan afbødes. I den nuværende samfundsdebat om dyretransport er der et stærkt pres for kortere rejser.
- Hvis vi fortsat skal transportere dyr i fremtiden, er det umuligt at undgå, at det har negative konsekvenser for dyrevelfærden. Det er dog vigtigt at huske, at disse konsekvenser kan variere fra milde til alvorlige afhængigt af transportforholdene, siger Mette S. Herskin og tilføjer:
- Det er ikke i sig selv en dårlig idé at sigte mod kortere transporter. Men hvis man søger at løse dette ved at tilføje ekstra pauser (i et stillestående køretøj eller ved aflæsning i f.eks. samlestalde) - så risikerer vi at modarbejde formålet med den nye lovgivning, fordi der ikke er dokumentation for, at det forbedrer dyrevelfærden - snarere tværtimod."
- Som med så mange andre emner, er dette ikke simpelt. I en global verden, hvor socioøkonomiske faktorer spiller en stor rolle, tror jeg, der er en risiko for, at hvis vi bare siger 'kortere, kortere, kortere', så risikerer vi at misse pointen, fordi antallet af slagterier for eksempel falder og slagterierne bliver mere specialiserede, og så vil der stadig være brug for at flytte dyrene, siger Mette S. Herskin og afslutter:
- Nogle dele af det nye forslag følger EFSAs videnskabelige anbefalinger til at forbedre dyrevelfærden - men andre gør ikke. Der kan være mange grunde til det, men hvis det videnskabelige grundlag for en foreslået ændring mangler, er det svært at sige, om det i sidste ende vil gavne dyrene. Og det er vel meningen med det hele?, siger Mette S. Herskin.
