Abonnementsartikel
I denne krisetid for dansk mælkeproduktion griber vi efter selv de mindste græsstrå, der kan skærme os mod de blodrøde bundlinjer. Spørgsmålet er så bare, om græsstrået kan holde.
Økonomien hos økologiske mælkeproducenter får i denne tid de konventionelle producenter til at drømme om bedre tider på den anden side af en omlægning. Producenter, der aldrig før har overvejet økologien som en mulighed, får nu pludselig lavet økotjek og overvejer alvorligt at indkøbe hegnstråd og sætte marksprøjten til salg. Argumenter, som tidligere skulle begrunde, hvorfor økologi ikke var en realistisk mulighed på deres bedrift, er forduftet op i den forårsblå himmel og erstattet af en indstuderet sætning om omstillingsparathed.
Hvis vi ser bort fra et truende prisfald grundet et stærkt forhøjet udbud af økologisk mælk, tillader jeg mig stadig at stille spørgsmålstegn ved, om økologien bliver redningen for ret mange af de nuværende konventionelle producenter. Det er sjældent, at løsninger er så lette, som de kan se ud, og ofte er de mest udbytterige løsninger også dem, der giver de største udfordringer.
Kigger man på økologiske landmænd i dag, har de ofte det tilfælles, at de enten har brugt mange år på at lære den økologiske produktionsform, eller også er de økologer med hjertet. Hvis man omlægger sin produktion på grund af et økotillæg, og ellers ikke har den store interesse eller veneration for økologi, bliver man så økolog, alene fordi man sælger sprøjten og lukker sine køer på græs - nej vel?
Hvis jeg skal sende en opfordring til alle jer, der går med overvejelser i retning af en omlægning, må det være at overveje det grundigt. Hvis man tidligere har haft slagfærdige argumenter for ikke at omlægge til økologi, bør man spørge sig selv, hvad der har ændret sig nu, siden muligheden pludselig bliver aktuel. Har forholdene på ejendommen reelt ændret sig i en retning imod en lettere overgang, eller har den væsentlige merindtjeningsmulighed blot stukket hul i de lettere overdrevne argumenter imod, som i bund og grund dækkede over en manglende lyst til økologi?
Måske skulle vi lade økologer være økologer og i stedet lede efter optimeringsmuligheder med mere realisme. Min påstand er nemlig, at en succesfuld omlægning til økologi vil kræve mere end en kynisk økonomisk tilgang. ?
