Klimaudledningen fra danske planteavleres brug af gødning er reelt omkring 20 procent mindre, end de officielle teoretiske tal angiver.
Det viser tal fra Aarhus Universitet, som allerede for to år siden fremlagde reelle data for, hvor stor udledningen rent faktisk er i virkelighedens verden.
Alligevel er det fortsat den teoretisk høje værdi, der bruges også internationalt, og det koster dansk planteavl dyrt, skriver Dakofo i en pressemeddelelse.
For udledningen spiller en rolle for afgrødernes værdi, forklarer direktør Emil Dalsgaard Hansen fra Dakofo, som er brancheorganisation for blandt andet korn- og foderstofvirksomhederne.
Danmark har endnu ikke vedtaget og implementeret en national emissionsfaktor for lattergas (N₂O) fra gødning i den officielle klimarapportering (National Inventory Document - NID).
Tiden tikker
Aarhus Universitet og Seges har data for de nye lavere nationale udledninger, men her mener man, de skal offentliggøres i videnskabelige tidsskrifter, før de kan tages i brug.
Det er Aarhus Universitet, som træffer beslutningen om, hvorvidt det nye datagrundlag er godt nok til at blive taget i brug.
- Det har vi dog ikke tid til at vente på, for det koster dansk landbrug flere og flere penge i takt med, at klimaudledningen spiller ind på afgrødernes værdi, siger Emil Dalsgaard Hansen, Dakofo.
Aarhus Universitet har i en rapport fra 2023 påvist, at den direkte N₂O -emmission for handelsgødning burde sættes til 0,3 procent og for husdyrgødning til 1,17 procent, skriver Dakofo i pressemeddelelsen.
Samlet set udgør den reelle klimaudledning fra gødningen dermed en del mindre end den internationale standardværdi på 1 procent, og vælger man at bruge det reelle tal, vil klimaudledningen fra planteavlen falde med knap 20 procent.
Klimapåvirkning
- Der bliver tale om et nyt grundlag for regnestykker for estimering af landbrugets samlede klimapåvirking, og det viser sig, at den falder, siger Emil Dalsgaard Hansen.
- Der vil ske en løbende regulering i tak med, at vi får mere og mere data og viden på området. Vi har i Danmark en målsætning om at nedsætte klimabelastningen med 70 procent i forhold til niveauet i 1990, og når vi ændrer på forudsætningerne, ændrer vi også regnestykket og får et mere præcist billede af situationen.
I følge Dakofo er det til gavn for alle og sikrer, at komme tættere på, hvad der reelt sker i landbruget.
- Det er mere fair at være reguleret efter fakta, siger han.
- Det har konkrete og stigende erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske plantebaserede værdikæder, som i stigende grad vurderes og prissættes efter deres klimabelastning. I Tyskland har man indført en national emmissionsfaktor og har derfor en konkurrencefordel, og det er vi i Dakofo selvfølgelig opmærksom på. Vi ønsker lige konkurrence på markedet, og lige nu står vi i en dårlige position i forhold til Tyskland, siger Emil Dalsgaard Hansen.
En betragtelig del af de samlede klimaudledninger ved dyrkning af markerne udgøres af N₂O eller lattergas.
Eksempelvis udgør de 60 procent af de samlede udledninger ved dyrkning af raps. Hvis man bruger de reelle tal til udregning af klimabelastningen ved rapsdyrkning, vil biodiesel alene få en stigning i fortrængningen på knap fem procent og dermed blive mere værd.
Det vurderes, at merværdien for biodiesel vil være på 25 US dollars pr. ton, og dermed vil den danske rapsavl bliver 35 mio. kr. mere værd, end den er i dag, fremgår det af et notat, som Dakofo har udarbejdet.
