Manden fra Varde-egnen er dømt for at hvidvaske 6,2 millioner narko-kroner ved at ombytte dem til minkskind.

Den dømte satte kriminelle i kontakt med minkavlere, som solgte minkskind kontant, og på den måde være en del af hvidvasken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nu dømte har i flere tilfælde i perioden fra slutningen af 2021 til sommeren 2024 medvirket til hvidvask af i alt 6,2 millioner kroner.

Pengene har sagens hovedmand, der tidligere er dømt, erkendt stammer fra salg af narkotika.

Den 62-årige har benyttet sin store kontaktflade i minkbranchen til at formidle handler med minkskind i bytte for de store kontantbeløb, nogle gange for flere millioner kroner ad gangen, skriver National enhed for Særlig Kriminalitet i en pressemeddelelse.

- Jeg er tilfreds med dommen. Den dømte har benyttet sine mange kontakter i minkbranchen til at facilitere, at millioner af kroner fra handel med narkotika kunne hvidvaskes gennem opkøb af danske minkskind. Metoden er et eksempel på såkaldt handelsbaseret hvidvask, hvor handel med ellers lovlige varer bliver brugt til at hvidvaske kriminelt udbytte. Det er alvorligt, og det har retten også understreget, siger specialanklager hos NSK Jhin Lee.

Ud over fængselsdommen får han konfiskeret 290.000 kroner og skal betale sagens omkostninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 62-årige mand sad en overgang i overerstatningskommissionen og var med til at vurdere om tidligere minkavlere var berettigede til erstatninger.

Flere dømte i Operation Bianco

I juni i år tilstod en 60-årig mand ved Retten i Kolding at have begået groft hvidvask ved salg af minkskind for 1,5 millioner kroner. Straffen lød på ti måneders fængsel. Det er dog kun to måneder, der er gjort ubetingede og skal afsones.

I en tilståelsessag med Retten i Aarhus blev en 43-årig kinesisk mand med bopæl i Aarhus i marts i år idømt fem års fængsel for i forening med andre at have indsmuglet af store mængder hash og hvidvask af over 30 millioner kroner, blandt andet gennem handel med minkskind.

62-årig tiltalt for hvidvask med minkskind var med til at afgøre erstatningssager
Se også:

62-årig tiltalt for hvidvask med minkskind var med til at afgøre erstatningssager

Dagens dom er den ottende i det sagskompleks, som NSK har døbt Operation Bianco.

I følge NSK afventer flere personer at skulle for retten i sagskomplekset.

Fem års fængsel for hvidvask med minkskind
Se også:

Fem års fængsel for hvidvask med minkskind