Mere end 200 kolleger, venner og samarbejdspartnere var fredag samlet i Billund for at fejre en mand, der har sat sit præg på både landbrug og IT.
Peter V. Tomsen fejrede 40-års jubilæum i Jysk IT - en virksomhed han selv stiftede i begyndelsen af 1980'erne.
Peter V. Tomsen begyndte rejsen i Give, hvor han i starten alene stod for at levere og servicere dataløsninger til landbruget. Siden voksede opgaven, og Peter tog tidligt en formel IT-uddannelse for at kunne ruste sig til fremtiden.
Siden har bygget et firma op, der kombinerede teknisk indsigt med en jordnær og menneskelig tilgang, skriver Jysk IT i en pressemeddelelse.
- Dem, der kan og vil noget, dem passer vi altid på, har han sagt om virksomhedens kultur.
Det citat blev flere gange nævnt af talerne ved jubilæet, hvor det stod klart, at Tomsens menneskesyn har været mindst lige så afgørende som hans tekniske visioner.
Medajle til jubilaren
Et af højdepunkterne ved receptionen var overrækkelsen af en medalje til jubilaren.
Den Kongelige Danske Landhusholdningsselskab´s medalje i sølv gives som anerkendelse af en lang og betydningsfuld indsats, og der uddeles maksimum tre af om året.
Medaljen symboliserede ikke kun 40 år på samme arbejdsplads, men en livslang dedikation til at udvikle, drive og inspirere.
I 2021 overlod Peter V. Tomsen direktørstolen til yngre kræfter. Men selvom han har trådt et skridt tilbage fra den daglige ledelse, er han stadig tæt knyttet til virksomheden som rådgiver og kulturbærer.
I dag er Jysk IT en selvstændig forretning under Sagro og har hovedkontor, lager og værksted i Billund.





