Brdr. Toft i midtjyske Hammel er en af Danmarks største udbydere af fronttanke og andre tankløsninger. De seneste tre år har man sendt flereere end 150 tankløsninger afsted fra forretningen og interessen er stigende, men flere kunder i udlandet nu også har opdaget Brdr. Toft.

Det fortæller Brdr. Toft i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skæddersyet løsning fra Brdr. Toft. Foto: Brdr. Toft.
Skæddersyet løsning fra Brdr. Toft. Foto: Brdr. Toft.

- Tidligere blev fronttankene primært brugt til flydende gødning eller ekstra kapacitet på en liftsprøjte, men i dag anvendes fronttankløsningerne til mange andre formål, og ofte bruges samme fronttank i flere sammenhænge, fortæller Finn Søndergaard, der er sprøjtespecialist hos Brdr. Toft.

- Vi udvikler løbende nye løsninger og kan se at alsidigheden i brugen vokser år for år. Vi har den fordel, at vi er en lille smidig virksomhed med kæmpe knowhow og erfaring i sprøjteteknik generelt, og har et utrolig stort lager af komponenter, hvilket gør det let for os at skræddersy løsninger til helt specifikke opgaver, siger Finn Søndergaard.

Majssåmaskine med dobbelt fronttank. Foto: Brdr. Toft.
Majssåmaskine med dobbelt fronttank. Foto: Brdr. Toft.

Modulopbyggede løsninger giver mulighed for, at gødnings- eller bejdseanlægget anvendes i kombination med andre maskiner som f.eks. marksprøjten, majs-, roe- eller kornsåmaskiner, radrensere, grubbersåmaskine eller lignende.

Løsninger til spot- og båndsprøjtning

Brdr. Toft leverer også mange fronttanke til bånd- og rækkesprøjtning af rækkeafgrøder, især roer, majs, kartofler og frøgræs.

- Vi har introduceret en dobbelttank med hhv. 750 og 1050 liter opbygget med dobbelt op på pumpe, armatur og ISObus styring, som er meget populær til bånd- og rækkesprøjtning, idet man kan køre ét middel i rækken og et andet mellem rækken, fortæller Finn Søndergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også løsninger til spotsprøjtning er i vækst.

løsninger til spotsprøjtning er i vækst. Foto: Brdr. Toft.
løsninger til spotsprøjtning er i vækst. Foto: Brdr. Toft.

- Med en separat blanding i fronttanken og en parallel dyselinje på sprøjtebommen, kan man enkelt manuelt eller via tildelingskort lave rand- og pletbehandlinger med et stort besparelsespotentiale, siger sprøjtespecialisten.

Tankene fås i størrelser fra 100 til 3000 liter, alle skræddersyet til at matche de specifikke behov, og i øvrigt leveret i den farvekombination kunden ønsker. Løsningerne leveres både som fronttanke og påbygningsløsninger.

Variabel dosering på rækkeniveau - i real-tid

- På bomsprøjter ser vi flere og flere sprøjter med mulighed for at variere doseringen på tværs af bommen. Vi er klar med to løsninger overført fra bomsprøjter til fronttank løsninger, hvor vi dels kan afblænde på enkelt dyse- og rækkeniveau, og dels kan tilbyde kurvekontrol, og samtidig give mulighed for at variere doseringen på tværs af maskinen ved hjælp af pulsering på hver enkelt dyse/udløb, fortæller Finn Søndergaard.

- Med PWM (pulsering) kan vi variere doseringen markant mere end sædvanligt uden at skulle ændre dyse eller åbne nogle manuelle ventiler - det hele foregår via ISObus computeren. Vi har to løsninger; den ene kører 30 Hz. Altså pulserer 30 gange i sekundet. Og den anden kører hele 100 Hz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med 30 Hz løsningen får man en løsning med større variation til en gunstig pris, mens man med 100 Hz løsningen får man uanede muligheder for variation på dyse/række niveau fra 5 til 100% af dysens ydelse enten via tildelingskort eller kamera i real-tid.

- Udbredelsen af drone og kamera teknologi har gjort det muligt at honorere markens forskelligheder ned på planteniveau, siger Finn Søndergaard.

- Og med 100 Hz PWM teknologi fra BbLeap integreret i vores fronttank løsninger, får vi mulighed for rent faktisk at dosere helt ned på planteniveau, uanset om vi taler bånd- og rækkesprøjtning eller flydende gødning. Det er sjældent/sker aldrig, at hele marken er ens, så for at optimere input og maximere output, kræves en stedspecifik behandling - kan kameraet registrere det kan vi eksekvere det, siger sprøjtespecialisten.