Hos Ivan Skov i Dommerby ved Skive har man i flere år haft et andet fokus end det, man normalt ser. Hans 190 årskøer skal levere mest muligt mælk i deres levetid, og samtidig er køernes holdbarhed et væsentligt fokuspunkt.

- På grund af vores placering i byen kan vi ikke udvide besætningen, så det er vigtigt, at vi får maksimalt ud af de rammer, vi har, fortæller Ivan Skov og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mælk er klart den vigtigste indtjeningskilde, så derfor handler det om at få mest muligt mælk ud af køerne, inden de skal sættes ud.

... Besætningens laktationskurve er afgørende for, om laktationen kan forlænges med succes ...

Alle problemer er omkring kælvningen

Ivan Skov malker tre gange dagligt, hvilket også er et forsøg på at få mest muligt ud af køerne.

- Tre gange malkning stiller store krav til de forhold, vi tilbyder koen, så udover at vi skal have senge, de gider ligge i, skal vi også forsøge at begrænse alle andre ting, som slider på køerne, siger han og fortsætter:

- Hver gang en ko kælver, er det hårdt for hende, og netop derfor har det altid undret mig, at vi har haft så stort fokus på at få så mange kalve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når en ko først skal afgoldes, kælve og derefter hurtigt i gang med mælkeproduktionen, undrer det ikke Ivan Skov, at flere køer får problemer i denne proces. Det er ifølge ham vigtigt at tage koens energiniveau alvorligt efter kælvning, når mælkeproduktionen skal i gang - ellers kan det let gå galt.

- I den første tid efter kælvning malker vi kun køerne to gange dagligt, indtil vi har fået dem godt i gang, forklarer han.

Det, han ser i sin besætning, efter at laktationen er forlænget, er køer, der bliver ældre og har en bedre holdbarhed. Det er logisk for ham, da alle problemer jo normalt opstår omkring kælvning. Derfor vil det i hans optik påvirke koens holdbarhed positivt at trække løbningen og derved have færre kælvninger.

Køerne afgoldes på høj ydelse

Det, som Ivan Skov ser hos sine kollegaer, er, at køerne afgoldes ved en høj ydelse, hvilket jo udover at kunne give problemer også er dumt.

- Hvis en ko yder 40 kg mælk om dagen, når den skal goldes, er der jo meget potentiel tankmælk, vi går glip af, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos ham goldes der stadig køer, som ligger højt i ydelse på afgoldningstidspunktet, og der er ingen tvivl om, at der er køer, som kunne fortsætte deres laktation endnu længere.

- Jeg er ikke i tvivl om, at der sikkert godt kunne være køer, der kunne malke endnu længere, men nu er vi bare endt på de 120 dage, siger han.

Vi har for mange kalve

I Danmark er der lige nu rigeligt med kalve, og specielt tyrekalvene er en dårlig forretning for mælkeproducenterne. Der er derfor endnu et argument for at overveje strategien. Ivan Skov er glad for, at han har færre kalve, da det udover at give færre tyrekalve, der skal sælges, også giver mere plads til de kvier, han producerer.

- Vi putter kønssorteret sæd på de bedste af vores kvier. På den måde styrer vi nøjagtigt, hvor mange kvier vi får, forklarer han og fortsætter:

- Resten bliver så løbet med blåhvid, så vi på den måde får nogle lidt bedre slagtekalve at sælge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er efterhånden en meget brugt metode, og når man så kombinerer det med en forlænget laktation, giver det færre kalve samlet set.

Laktationskurven er afgørende

Besætningens laktationskurve er afgørende for, om laktationen kan forlænges med succes. Det er Ivan Skov slet ikke i tvivl om, for har man en kurve, der falder hurtigt, vil en forlænget laktation ikke være nogen rentabel mulighed.

- Vi har en meget flad laktationskurve, hvilket betyder, at vores køer sikkert kan malke endnu længere, end de gør, fortæller Ivan Skov.

Han er dog sikker på, at det ikke er alle, der lige nu har en tilsvarende flad laktationskurve, men det er jo et spørgsmål om avl.

- Det handler jo blot om at sætte de køer ud, som ikke kan holde ydelsen oppe, så vil kurven for besætningen jo til sidst blive fladere, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Enkelte køer insemineres tidligere

Der vil ifølge Ivan Skov altid være enkelte køer, som bliver insemineret tidligere end de 120 dage. Hos ham er det 10 til 20 procent, der af den ene eller anden grund ikke får forlænget deres laktation.

- Hvis der er en ko, der falder markant i ydelse, inseminerer vi hende før, siger han og fortsætter:

- Der er også køer, som bliver så tossede, når de bliver tyregale, at vi er nødt til at inseminere hende.

Det handler jo om, at de køer ikke som udgangspunkt får lov til at fortsætte i besætningen ret længe, men der kan da være køer, som Ivan Skov beholder alligevel.

Største ulempe er tyregale køer

Hvis Ivan Skov skal nævne ulemper ved at lade køerne malke i længere tid, inden de løbes, så er det klart, at der er en afgørende ulempe. Fordi køerne kommer i brunst flere gange, oplever han enkelte køer, som skader sig selv og andre, hvis ikke han får taget den fra og løbet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Er der køer, som er meget urolige under deres brunst, løber vi dem tit før for at undgå skader på koen, siger han og fortsætter:

- Vi kender jo alle de køer, som bliver helt tossede og rundt på gulvet, når de bliver tyregale. Hvis bare der er flere på samme tid, kan de springe på hinanden, men er der en enkelt, kan hun jo ende med at gøre skade på andre køer også. ?