Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har netop offentliggjort besparelser på knap 50 millioner kroner indenfor deres gebyrfinansierede tilsyn og kontroller.

Dakofo, der aktivt er kommet med input og ideer til ministeriets netop afsluttede gebyranalyse, roser udmeldingen og er tilfredse med, at omkring 10 procent af det samlede potentiale i besparelserne findes i foderkontrollen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil i Dakofo gerne rose Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, for et stærkt initiativ, og vi er glade for, at han har taget fat i et vigtigt område, der har stor betydning for vores medlemmers hverdag. De høje gebyromkostninger bremser væksten og skaber usikkerhed hos vores medlemmer. Det har været en god proces siden januar, hvor der er lyttet til vores indspark, og hvor ministeren har haft et ønske om at gøre en reel forskel. Det skal han have ros for, siger Claus Saabye Erichsen, der er direktør i Dakofo i en pressemeddelelse.

Virksomheden er er en brancheforening for korn- og foderstofhandelen i Danmark.

Gebyrbesparelser for 50 millioner kroner
Se også:

Gebyrbesparelser for 50 millioner kroner

Claus Saabye Erichsen betegner ministeriets udmelding, som en rigtig god start, men understreger samtidig også, at der fortsat er et stort uforløst potentiale til reduktioner på gebyrområdet, både de direkte gebyrer og de omkostninger og ressourceforbrug som myndighedstilsynene skaber i virksomhederne.

- Vi ser frem til at fortsætte dialogen med ministeren og ministeriet om optimering af gebyrområdet. Tilsyn og kontroller er vigtige for fødevaresikkerhed, veterinærsikkerhed, dyrevelfærd og tillid på eksportmarkederne. Men det skal gøres enkelt og effektivt, så der skabes værdi og ikke unødige frustrationer og benspænd og forringet konkurrenceevne. Og her ser vi fortsat et stort uforløst potentiale, effektiviseringer brug af teknologier og data og viden fra den egenkontrol som virksomhederne allerede i dag investerer mange kræfter i - her ligger der er virkeligt et potentiale, siger Claus Saabye Erichsen.