Inden årets udgang skal de 23 lokale treparter over hele landet nå til enighed om, hvordan man kan omlægge landbrugsarealer til mere natur og mindske kvælstof- og CO2-udledningen i deres område. Nu er den første plan klar, og den kommer fra Den Lokale Trepart for Smålandsfarvandet.
Her har repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og kommunerne godkendt et katalog med mere end 450 potentielle omlægningsprojekter, der kan forbedre vandmiljøet omkring Syd- og Vestsjælland og Øerne.
- Vi har haft en god dialog og er glade for, at vi kan sætte denne milepæl i dag. Vi har gerne villet sikre fremdrift, så vi kunne få godkendt planen og komme hurtigst muligt i gang med det egentlige arbejde. Inddragelse af lodsejerne er altafgørende for, at vi kan nå i mål med arbejdet i Den Grønne Trepart. Nu kan vi åbne processen op, og landmændene kan få et oplyst grundlag at forholde sig til og blive en del af indsatsen, siger Sara Jul Sørensen, der er repræsentant fra Landbrug og Fødevarer i Den Lokale Trepart Smålandsfarvandet i en pressemeddelelse.
Hun ser nu frem til, at kommunerne kan starte dialogen med de lodsejere, hvis jord er indtegnet som potentielle projekter.
De lodsejere, hvis jord er foreslået som del af et skitseprojekt, vil være de første til at få besked, inden den lokale treparts omlægningsplan offentliggøres.
Plads til justeringer
I alt mere end 450 skitseprojekter og cirka 100 allerede ansøgte/igangværende omlægningsprojekter er en del af planen for Den Lokale Trepart for Smålandsfarvandet. Planen opfylder målene for at mindske kvælstof-udledning og viser, hvor det er muligt at gøre lavbundsjorde mere fugtige og på den måde begrænse CO2-udledning.
Faktisk overstiger trepartens katalog med potentielle omlægningsprojekter samlet set de mål, der er sat for at mindske kvælstofudledning omkring Smålandsfarvandet.
Det skyldes, at der netop er tale om en potentiale-plan, fordi alle projekter bygger på frivillighed og kompensation. Som lodsejer er man ikke tvunget til at gå med og omlægge sin jord, selvom den indgår i et skitseprojekt, forklarer trepartens forperson Cathrine Riegels Gudbergsen.
- Vi har været enige om at aflevere en robust og dynamisk omlægningsplan, der kan justeres, når projekter ændrer sig eller falder fra undervejs. Derfor har det været vigtigt for os at tegne alle de velegnede arealer ind som skitseprojekter. På den måde er vi mere sikre på, at vi når i mål - også efter den konkrete dialog med lodsejere og de nærmere tekniske undersøgelser, siger hun.
Med enighed om planen i Den Lokale Trepart er det nu byråd/kommunalbestyrelser i de 10 kommuner omkring Smålandsfarvandet, der skal se på planen.
Byrådene/kommunalbestyrelserne skal principvedtage planen inden årets udgang. Herefter kan kommunernes arbejde med at undersøge og realisere de mange projektforslag i samarbejde med lodsejerne gå i gang.
