Fødevarepriserne er generelt stigende, og i Danmark er fødevarepriserne de næsthøjeste i EU.

Det får Statsminister Mette Frederiksen til at varsle, at regeringen vil undersøge om konkurrencen på området og i den finansielle sektor er gode nok, skriver DR

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og hvis der er virksomheder, der får store overskud, vil statsministeren tale direkte med dem.

Fødevareordfører: Landmænd bør sælge deres oksekød billigere
Se også:

Fødevareordfører: Landmænd bør sælge deres oksekød billigere

- Der må være nogen, der tjener flere penge lige nu, og de bliver jo nødt til at gå i dialog med os, om det er rimeligt, at de gør det på et tidspunkt, hvor en helt almindelig dansk familie synes, det er blevet for dyrt at handle, siger Mette Frederiksen.

Samtidig åbner hun for afgiftsnedsættelser i den kommende finanslov.

Tidligere på ugen var også Socialdemokratiets fødevareordfører Thomas Skriver Jensen ude og sige, at danske landmænd skulle sælge deres kød billigere til slagterierne.

Kødkvægsformand afviser billigere kød: Det er først nu, vi får, hvad vi skal have
Se også:

Kødkvægsformand afviser billigere kød: Det er først nu, vi får, hvad vi skal have

Det blev dog pure afvist af formanden for Dansk Kødkvæg, men nu ser det altså i al fald ud til, at regeringen har stillet sigtet skrapt på netop fødevarepriser og fødevareerhvervet.